- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
652

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.)Ö652

Historiske og politiske Afliandlinger

for Norge, efter at have gjort sig skyldig i et saadant Skridt.
Han fremstiller Nordmændene for Europa som et Folk af
Tiggere og utaknemmelige Daarer. Han, — Karl Johan, — har
skjænket dem Frihed og Selvstændighed, idet han opofrede de
Fordele, Seiren havde givet ham. Sverige har, følgende hans
ædle Eksempel, sluttet sig aabent og ærligt til det af ham
knyttede Foreningsbaand, og «baade han og det svenske Folk har i de
Misbrug, hvori den norske Folkerepræsentation og den norske
Presse har gjort sig skyldig, kun villet se Vildfarelser at rette,
ikke Fornærmelser at straffe». Og hvorledes er al denne Godhed
og Overbærenhed bleven lønnet? Med den sorteste Utak.
Kongen har forgjæves søgt at tale til Storthingets Forstand og
Retsfølelse i Hensyn paa Adelsloven; han har ikke kunnet hindre, at
der i denne Sag er bleven fattet en baade mod Retfærdigheden
og Grundloven stridende Beslutning. Og heraf kan man slutte
sig til, hvordan Storthinget vil komme til at optræde i Hensyn
paa Gjældsopgjøret med Danmark. Man maa formode, at det
vil underkjende Konventionen af 1 Septbr. 1819, hvorved Norge
igjen vil blive sat i en fra alle sedvanlige Forhold saa afvigende
Stilling, at Kongen finder det nødvendigt at henvende sig til sine
Allierede, som har garanteret Foreningen mellem Sverige og
Norge og derved ogsaa indirekte givet sit Bifald til det
sidstnævnte Lands Forfatning. Kongen vilde ganske vist være i sin
gode Ret, om han sagde til Nordmændene: I bryder den
Overenskomst, hvortil jeg har givet mit Bifald; jeg indtræder derfor
i de Rettigheder, Kielertraktaten har sikret mig, og jeg tager fra
Eder de Friheder, jeg engang bevilgede, men hvoraf I har gjort
en saa daarlig Brug, — eller, om han sagde: I vil velte en Del
af Jer Statsgjæld over paa Sverige; derved viser I selv ind paa
Veien til Rigernes Sammensmeltning; nuvel, jeg skal følge
Anvisningen! Men han vil ikke gaa saavidt. Han vil indskrænke
sig til de allernødvendigste Forandringer i Norges Forfatning, og
blandt dem nævnes nu: 1) Indførelse af absolut Veto, 2)
Storthingets Sammentræden hvert femte istedetfor hvert tredie Aar, 3) Ret
for Kongen til at udnævne Storthingets Præsident o. s. v. Herom
ønsker han nu at høre sine høie Allieredes Mening og Tanke.

Hvad denne Cirkulærnote stiller i Udsigt, er aabenbart en
Forfatningsændring udenfor de sedvanlige Former. Karl Johan har
længe ønsket at beklippe den norske Frihed og at imødekomme
de idelige svenske Klagemaal over Unionens «Magerhed». Han
har ment, at der nu var en gunstig Leilighed, da Storthinget ved
sin oppositionelle Holdning kunde formodes at have vakt
Stormagternes Uvilje. Cirkulærnoten er dateret 1 Juni. Karl Johan
havde da endnu ikke faaet Underretning om Storthingets Beslut-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free