Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionen og Europa
653
ning 29 Mai, hvorved Konventionen i alt væsentligt blev
anerkjendt. Men han kunde ikke være uvidende om, at der var al
Sandsynlighed eller rettere fuldkommen Sikkerhed for, at
Storthinget vilde fatte en saadan Beslutning. Det er, ligesom han har
skyndt sig med at faa Cirkulærnoten afsted, inden der kom Bud
om den endelige Afgjørelse af Opgjørssagen, for at han ikke
skulde gaa Glip af denne Ankepost mod Nordmændene, som han
vidste vilde være bedre skikket end nogen anden til at gjøre
Indtryk, — for at han skulde kunne sige, uden ligefrem Fornegtelse
af Sandheden, at det maatte forudsees, at Storthinget i denne Sag
vilde sætte sig udover Europas Vilje. Det maa vistnok, efter
dette, erkjendes, at man stiller vel stive Fordringer til vor
Fromhed, naar man vil have os til at tro, at Cirkulærnoten har havt
til Hensigt at berolige Europa i Hensyn paa de norske Forhold,
og at Karl Johan, naar han fremstiller Nordmændenes Opførsel
i et saa forhadt Lys ligeoverfor Europa, naar han af halvt sande
eller helt usande Beskyldninger lager sammen et formeligt
Anklageskrift mod dem, naar han henvender sig paa en saa
høi-tidelig Maade til Europa i Anledning af al den Sorg, det norske
Folk har gjort ham, og alle de Misbrug af sin Frihed og
Selvstændighed, hvori det har gjort sig skyldig, — saa har Meningen
bare været at forberede Stormagterne paa, at han vilde gjøre
Brug af den Ret, som han havde fælles med enhver Privatmand,
Retten til at fremsætte Forslag til Forandringer i Norges
Grundlov.
Men, kunde man spørge, hvis Karl Johan virkelig i 1821 har
tænkt paa at gjøre et Statskup, hvorfor gjorde han det saa ikke ?
Stormagternes Svar paa Cirkulærnoten af 1 Juni var neppe saa
imødekommende som paaregnet, men gik dog ud paa, at man
bifaldt de i Udsigt stillede Forholdsregler. Af dem skulde han
derefter ikke havt noget at frygte, om han havde indladt sig paa
et voldsomt Skridt ligeoverfor den norske Forfatning. Han kunde
stole paa de svenske Soldater i Leiren, vel ogsaa paa de norske,
og hvad skulde vel Storthinget eller de, der ønskede Forfatningen
opretholdt, have kunnet stille op derimod? Imidlertid var dog
et Statskup altid et betænkeligt Skridt, hvis Følger ikke lod sig
overskue. Karl Johan havde fremdeles Grund til at føie sin
Position inden Kredsen af Europas legitime Monarker noget
utryg, og vi ved af hans tidligere Historie, at det hørte til hans
Karakter at vige tilbage for de store Ansvar og de dristige
Beslutninger. Han var altfor meget et Stemningsmenneske til at
være nogen rigtig Handlingens Mand; han havde mere af
Soldatens end af Hærførerens Mod og var bedre rustet som Diplomat
end som Statsmand. Motzfeldt har udentvivl været inde paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
