Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö654
Historiske og politiske Afliandlinger
rette Løsning af Gaaden fra 1821, — Forberedelserne, som peger
paa noget stort og ender med noget meget lidet, de truende
Uveirsskyer, der samler sig og fordeler sig igjen uden at have
udsendt enten Lyn eller Torden —, naar han i sin Dagbog under
13. Juni 1821 skriver: «Jeg kan ei komme fra den Tanke, at der
pønses paa at gjøre et Slag, et Greb i Konstitutionen — — —
Det eneste, jeg stoler paa eller dog endnu øiner noget Haab i, er
vedkommendes Ustadighed og maaske Mangel paa Resolution til
at udføre nogen decisiv Streg.» Karl Johan har i længere Tid
omgaaets med Tanken paa et Statskup, hvorved Kongemagten
skulde udvides og Unionen befæstes, og har paa forskjellig Maade,
— ved Henvendelse til Stormagterne og ved militære
Tilstelninger, — forberedt dets Iverksættelse; men, eftersom det afgjørende
Øieblik nærmede sig, er han blevet mere og mere tvivlraadig, og
til syvende og sidst skrumpede de store Beslutninger ind til noget
saa spagfærdigt som Fremsættelsen ad lovlig Vei for Storthinget
af de bekjendte Grundlovsforslag (2. August 1821).
Man ved, hvilken Skjæbne der blev disse tildel. Storthinget i
1814 forkastede dem enstemmig; de blev fremsatte paany, og
senere Storthing forkastede dem atter Gang efter Gang med den
samme Enstemmighed. Ogsaa ved disse Ledigheder fremkom der
Trusler om europæisk Indblanding; det blev sagt, at Storthinget
vilde udsætte sig for farlige Forviklinger, Europas Vrede o. s. v.,
ved at forkaste de kongelige Omstøbnings-Projekter. Men noget
Spor af en saadan Vrede har ikke kunnet paavises, og, naar det er
bleven paastaaet, at Stormagterne fulgte med levende Deltagelse
Karl Johans Bestræbelser for ad denne grundlovmæssige Vei at
faa Kongemagten udvidet og Unionen befæstet: saa har denne
Paastand intet andet at støtte sig til end Karl Johans egne Ord,
hvilket, efter den Skole, hvori han var opdraget som Politiker,
og efter hvad man i det hele ved om hans Forhold til Sandheden,
maa siges at være en særdeles lidet paalidelig Grund. I Hensyn
paa den sidste alvorlige Konflikt mellem Karl Johan og den
norske Nationalrepræsentation, — Storthingets pludselige Opløsning
i 1836, — har det været ment, at Kongens Handlemaade ialfald
for en væsentlig Del blev bestemt ved Pression fra den russiske
Regjerings Side; det eneste Bevis herfor er imidlertid, hvad J. H.
Vogt meddeler i sine «Optegnelser», at nemlig Løvenskiold, har
fortalt ham noget saadant; Løvenskiold har igjen havt sin
Kundskab fra Karl Johan, og vi henvises altsaa ogsaa her til den samme
mistænkelige Kilde. —
Summen af alt dette er, at man vel fra det første Snes Aar af
Karl Johans Begjering har en hel Række Efterretninger, der skulde
tyde paa europæiske Interventionslyster i Hensyn paa de norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
