Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionen og Europa
655
eller de unionelle Forholde, men at det allermeste deraf ikke kan
tillægges nogen alvorlig Betydning, — at det hare har været Ord,
og det til og med Ord, der ikke kommer derfra, hvorfra de
udgives at komme, — i Lighed med hvad der var Tilfælde med de
Ekstrakter af fremmede Kabinetters vrede Udtalelser angaaende
Norge og det norske Storthing, som i 1821 blev vist Motzfeldt og
hvorom han siger i sin Dagbog: «Muligt er det vist, at jeg fejler,
men moralsk overbevist er jeg af Stilen, Tournuren og alt, at kun
saare lidet, om noget, af alt dette, er kommet fra de udenlandske
Kabinetter, men at det er fabrikeret for at hidsendes som en
Fugleskræmme for Storthinget, da det nok, efter
Omstændighederne, skal vises for nogle af Repræsentanterne. Hvad skal man
sige om sligt? Er det rigtig klog Politik, saa er jeg enten altfor
liden til at blive Politiker eller Politiken er en altfor smaalig
Kunst for min Sands.» — Det eneste Spørgsmaal fra denne Tid,
hvorved der virkelig kunde være Tanke om eller Fare for en
europæisk Intenvention, var Opgjørssagen med Danmark. Iøvrigt
viste Stormagterne saa liden Interesse for den skandinaviske Halvøs
Affærer, at de selv, naar der rettedes en ligefrem Invitation til
dem om at komme herop for at lægge sin Autoritet i Vegtskaalen
til Fordel for Kongemagt og Union ligeoverfor det norske
Demokrati, lod sig nøie med hvad, man kunde kalde en blot formel
Høfligheds-Visit. Det var øiensynlig endnu ikke gaaet op for dem,
at Norges og Sveriges unionelle Fællesskab havde noget videre
at betyde for Europa, — endsige at det skulde være en europæisk
Nødvendighed. —
Det sidste Aar af Karl Johans og hele Oskar I’s Regjeringstid
var en Fredsperiode i Hensyn paa Forholdet mellem den norske
Nationalrepræsentation og Kongedømmet og de dermed altid i
Sammenhæng staaende unionelle Forholde; man havde ikke Brug
for nogen Tale om europæisk Intervention, og der blev heller
ikke Tale om nogen saadan. Men i Aarene mellem 1860 og 1870,
efterat Spørgsmaalene om Statholderpostens Ophævelse og
Uni-onsrevisionen var kommet op, begynder det igjen. Der fremkom
i denne Tid endel Artikler i franske og engelske Blade, som
udtalte sig for en Udvidelse og Befæstelse af Unionen mellem Norge
og Sverige eller, — hvad der er det samme, — for en Udvidelse
og Befæstelse af den svenske Overhøihed over Norge. Det var
ikke stort i Omfang eller sterkt i Argumentation, hvad der
saaledes fremkom, og Fabrikstemplet var øiensynlig falskt; mange
Merker tydede paa, at Artiklerne stammede, middelbart eller
umiddelbart, fra svensk Kilde. Men de blev alligevel opfattede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
