Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö656
Historiske og politiske Afliandlinger
som Vidnesbyrd om en «europæisk Opinion», der krævede af os,
at vi skulde finde os i Afslag i vor Selvstændighed. Det Parti
herhjemme, der havde samlet sig om den svensk-norske
Helstatstanke, og som danner Grundstammen for vort nuværende
Høire-parti, erklærede sig for overbevist om, at vi vilde have «hele
Europa» mod os, saafremt vi vægrede os ved at gaa under Aaget af
en Revision, der var bygget paa svenske Præmisser og havde
svensk Overhøihed som sit udtalte Formaal. Særlig stilledes os
i Udsigt Englands Vrede. «Hos Publikum i det britiske Rige,»
skrev «Morgenbladet», «der bestaar af trende Kongeriger, som med
Opgivelse af sin nationale Selvstændighed have sluttet sig
sammen til en Ståt, hvis Magt, Velvære og Anseelse beror paa denne
Sammenslutning, er det klart, at vi mindst af alt kunne vente
nogen Sympathi for en Modstand mod en nærmere Forening,
som ikke indskrænker vor borgerlige Frihed.»
Ogsaa under Storthingets Forhandlinger vedkommende den
nye Unionsakt 14—17 April 1871 kom disse Trusler frem om
europæisk Vilje, europæisk Opinion, der skulde gaa vor Selvstændighed
imod. Professor Aschehoug, der var Hovedtalsmanden for de 71
Paragrafer, ytrede i et af sine Foredrag: Det vilde være
beklageligt, om Forslaget nu skulde forkastes. Det vilde være et
Vidnesbyrd om, hvor vanskeligt det er for disse to Folk at komme
overens med Hensyn til opstaaende Differentspunkter, og i en
saadan Forening (som den svensk-norske) bestaar Kraften netop
i at kunne udjævne de Tvistigheder, som nødvendig af og til maa
opstaa. Mangler denne Kraft, saa ér der en Sygdom i
Organisationen. Taleren frygtede for, at Forkastelsen af Forslaget vilde
vidne otn, at Skandinavien istedetfor at være et stort og sterkt
er en af Europas syge Mænd. Johan Sverdrup svarte hertil: Det
er bleven talt noget om, at Skandinavien eller Norge vil komme
til at gjælde for en af Europas syge Mænd, hvis Forslaget
forkastes. Det er vist ingen Fare derfor. Nei! — vedblev Taleren,
idet han holdt Forslaget frem: — «her er den syge Mand, som dog
har den gode Side fremfor sin Navnefætter i Syden, at hans
dødelige Afgang ikke vil sætte Europa i Bevægelse, — det skal jeg
svare for». Disse Ord fremkaldte en almindelig Latter i Salen
og paa Galleriet. Prof. Aschehoug udtalte, da han engang senere
under Debatten havde Ordet, at han nok havde hørt den
skraldende Latter; han skulde i den Anledning indskrænke sig til at
ytre det Ønske, at man ikke maatte faa Grund til at angre den.
— Nu ja! — dette patriotiske Ønske maa siges at være bleven
opfyldt.—Den «syge Mand» afgik ved Døden 17de April 1871, og
Europa lagde ingen Sorg an i den Anledning. Og hvad os selv
angaar, da er der ganske vist til denne Stund ikke fremkommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
