Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö664
Historiske og politiske Afliandlinger
Norge og Sverige indgaaede Forening blev kjendt inden videre
Kredse af det svenske Publikum. Men, eftersom dette skete,
eftersom man kom paa det rene med, at Foreningen ikke gav Sverige
nogen anden Magtforøgelse, end hvad der ligger i et
Forsvarsforbund, hvis Varighed er garanteret ved fælles Kongedømme, blev
den Glæde, hvormed den fra først var blevet hilset, afløst af et
noksaa dybt og noksaa almindelig udbredt Misnøie, som særlig
gik ud over Karl Johan, om hvem man troede, at han af dynastiske
eller rent personlige Hensyn havde indrømmet Norge saa gunstige
Vilkaar paa Sveriges Bekostning. Eller forsaavidt man slog sig
tiltaals med den etablerede Tingenes Orden, var det fordetmeste
i den sikre Forvisning om, at denne Orden bare var noget
provisorisk, som skulde bane Overgang til en mere «virkelig» med
Sveriges Interesser bedre stemmende Forening af Rigerne. Norge
var, mente man, for lidet og for fattigt til at staa paa egne Ben:
Nordmændene antoges hverken at have Evne eller Vilje til at
føre en selvstændig national Tilværelse; de maatte føie, at de stod
i dyb Taknemmelighedsgjæld til Sverige, som i 1814, istedetfor at
straffe dem for deres «Oprør», havde behandlet dem med en saa
overvættes stor Ædelmodighed, og denne Taknemmelighed i
Forbindelse med den trykkende Følelse af Utilstrækkeligheden af
deres Lands Ressurser, som maatte komme til at gjøre sig
gjældende, naar «Selvstændighedsrusen» vel var over, vilde nærme
dem til Sverige og drive dem til at kaste sig i den større og
mægtigere Forbundsbroders Arme.
Udviklingen kom imidlertid til at gaa i en helt anden Retning;
Norges nationale og økonomiske Kraft styrkedes under Indflydelse
af den frie Forfatning; Selvstændighedsrusen hos Nordmændene
hørte ikke op, men tog heller til: det viste sig, at intet kunde
ligge deres Tanke fjernere end at blive svenske, — at de vedblev
at ville være norske, og det med stadig stigende Styrke. De mente
(og det med fuld Ret), at de ikke skjddte Sverige nogensomhelst
Tak, idetringeste ikke saamegen, at de derfor skulde ofre noget
af sin politiske eller nationale Selvstændighed: de sluttede sig
meget lojalt til Unionen i den Form, den engang havde faaet;
men, saalangt fra at ville have den udvidet, holdt de en
omhyggelig Grænsevagt ligeoverfor alle Tanker og Tendenser, der pegte
i Retning af en nærmere Forening mellem Rigerne.
Herved fremkaldtes efterhaanden inden det svenske Folk, ved
Siden af Misnøiet med de for Sverige ikke tilstrækkelig
fordelagtige Unionsvilkaar, en bitter Stemning ligeoverfor Nordmændene,
der havde vist sig og viste sig saa utaknemmelige, saa
mistænksomme, saa smaasindede o. s. v. Denne Bitterhed, dette Misnøie
blev pleiet og næret gjennem Pressen. Der var svenske Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
