Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unionsstrid
665
og svenske Publicister, som gjennem Aarrækker gjorde sig til
særlig Opgave at ophidse mod Norge og Unionen, som blev kaldt
«en Forening til at graate over». I Skolebøger blev det
indprentet den svenske opvoksende Ungdom, at Norge blev erobret i
1814, at det rettelig burde blevet svensk Provins, ligesom det før
havde været dansk Provins, men at Sverige lod Naade gaa for
Ret og tilstod de beseirede norske Oprørere et vist Maal af
Selvstændighed, hvilken Velgjerning siden af Nordmændene blev
lønnet med den sorteste Utak o.s.v. o.s.v. Saaledes udsaaedes Hadets
Dragetænder, og idet Unionen lik at slæbe paa alle disse
Misforstaaelser, alle disse Forhutlinger og Forvanskninger af dens sande
Væsen og de virkelige Forholde, hvorunder den var bleven
istandbragt, maatte den gaa over fra at være et Baand, der
knyttede Folkene sammen, til at blive et uopløseligt Tvisteemne
mellem dem, en stadig strømmende Kilde til Strid.
II.
Allerede i Karl Johans Styrelsestid kom det til Rivninger og
Sammenstød mellem de to Folk, og selv Karl Johan, som
med-rette kunde rose sig af den Del, han havde havt i, at Foreningen
blev istandbragt, og at den blev saadan, som den blev, blev under
Trykket af den i hans nærmeste Omgivelser raadende Opinion
drevet ind paa allehaande Projekter og Planer til at faa sit eget
Verk omstøbt, saa Unionen kunde blive mere svarende til, hvad
man fra visse svenske Hold opfattede som dens Væsen og Hensigt.
Men først efterat hans Sønnesøn Karl XV havde besteget de
forenede Rigers Throner, naaede den svenske Uvilje over
Nordmændenes saakaldte Utaknemmelighed eller Umedgjørlighed og
Unionens formentlige Ufuldkommenhed frem til et stort og sandet
Udbrud, hvis Følger har strakt sig til denne Dag.
_ Det overordentlige Storthing i 1814 havde indført i den norske
Grundlov en Bestemmelse, hvorved der aabnedes Kongen Adgang
til at indsætte en Statholder som Formand i den norske Regjering
og dertil at vælge en norsk eller svensk Mand; det var en
Indrømmelse, ikke til Sverige, men til den fælles Konge, om hvem
man mente, at han kunde have Behov for en personlig kjendt
Tillidsmand som sin Repræsentant inden Regjeringen i det Land,
hvor han ikke selv opholdt sig.
Storthinget i 1859 besluttede at ophæve denne Bestemmelse,
som da havde tabt enhver praktisk Betydning; Statholderembedet
havde i længere Tid henstaaet ubesat, og det ansaaes for
utænkeligt, at det nogensinde mere vilde blive besat, allermest
utænkeligt, at det skulde kunne besættes med en svensk Mand, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
