Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö668
Historiske og politiske Afliandlinger
hvad der var udtalt i Storthingets enstemmig vedtagne Adresse
af 23. April 1860 og erklærede, at det ikke kunde medvirke til
at sætte i Gang en Unionsrevision paa de for Norges Ære og
Ret som selvstændig Ståt fornærmelige Præmisser, der var gjorte
gjældende af den svenske Rigsdag og Regjering. Men Kongen
vælger, ifølge Ordene i den norske Grundlov, «selv sit Raad af
norske Borgere»; han benyttede sig af denne sin Ret, idet han
udstødte af Raadet de stiveste, mest selvstændige Medlemmer og
satte andre, mere bøielige og medgjørlige ind paa deres Plads.
Ved Hjælp af den saaledes omdannede norske Regjering lykkedes
det virkelig at faa indledet en Revision, overensstemmende med
den svenske Rigsdags Krav og paa den med Rigsdagens Indstilling
givne Basis, om hvilken Storthinget i sin enstemmige Adresse
havde udtalt, at den var noget, hvorpaa ingen norsk Mand, der
agter sit Fædrelands Rettigheter og sin Ære, kunde ville indlade
sig. Der blev nedsat en Komité af norske og svenske Mænd, som
skulde udarbeide Forslag til en ny Unions- eller Rigsakt, og som
ogsaa efter nogle Aars Arbeide fremlagde (1866) et saadant
Forslag, der omfattede ikke mindre end 71 Paragrafer, medens den
gjældende Rigsakt kun har 12. Tiltrods for denne overvættes
store Udførlighed fyldestgjorde Forslaget vistnok paa langt nær
det af den svenske Rigsdag opstillede Program; man havde ogsaa
fra svensk Side maattet erkjende, efterat den blinde
Lidenskabelighed, der var raadende i 1859 — 60, havde lagt sig noget, at en
saa fuldstændig Omdannelse af Unionsforholdet som den,
Rigsdagen i 1860 havde krævet, ikke kunde gjennemføres paa én Gang,
— at man maatte søge at naa sit Maal Stykke for Stykke. Og
saameget var klart, at Forslaget, om det var bleven ophøiet til
Lov, vilde have ført et Stykke, endog et meget godt Stykke
fremover i den angivne Retning. Det indførte helt nye
Fællesinstitu-tioner, udvidede i det hele betydeligt det statsretlige Fællesskab
mellem Rigerne og indskrænkede i tilsvarende Grad de enkelte
Nationalforsamlingers bevilgende og lovgivende Myndighed; det
pegte afgjort paa et Unionsdepartement som sin nødvendige
Konsekvens, førte afgjort ind paa Helstatsveien og fastslog
samtidig gjennem flere Bestemmelser udtrykkelig Sveriges principale,
ledende Stilling inden den norsk-svenske Forbundsstat. Det maa
synes noget næsten ubegribeligt, at man for Alvor kunde haabe
at faa det norske Folk til at akceptere et Forslag som dette; det
bød jo Norge saadanne Vilkaar, som man skulde tro alene kunde
bydes den, der er beseiret i en Kamp paa Liv og Død. Forslaget
betragtedes da ogsaa fra første Færd inden det norske Publikum
med et Slags undrende Haan som en Skifting, der ikke havde
Livsvon i sig, og ved den endelige Behandling i Storthinget 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
