Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö670
Historiske og politiske Afliandlinger
Folk sig til et stort nationalt Reformparti, — det saakaldte Venstre.
Hvad dette Parti ifølge sin Oprindelse maatte komme til at stille
sig som sin største og vigtigste Opgave, var: at styrke
Folkerepræsentationen, der havde vist sig at være den norske
Selv-stændighedssags Rærer og eneste paalidelige Støtte, ligeoverfor
Kongedømmet, hvis Egenskab af norsk Statsmagt havde vist sig
at være et blot Skin, naar det kom til Sammenstød mellem norsk
og svensk Folkemening, norsk og svensk Interesse. Til den Ende
gjennemførtes nu i Tiden 1869—1884 flere dybt indgribende
Forandringer i den norske Konstitution. Først blev det i 1869
fastsat, at Storthinget skulde træde sammen hvert Aar, istedetfor
som hidtil bare hvert tredie Aar. Dernæst vedtog Storthinget
i 1872 og siden Gang paa Gang (1874, 1877 og 1879) et Forslag,
der gik ud paa at give Medlemmerne af Statsraadet Adgang til
Deltagelse i Storthingets Forhandlinger, og hvis Tanke var at
bringe Statsraadet under en mere varig og direkte Indflydelse af
Storthinget, saa det kunde gaa over til at blive etslags
parlamentarisk Ministerium istedetfor et Kollegium af kongelige
Raad-givere, hvis Sammensætning alene beroede paa Kongens
Forgodtbefindende. Ligeoverfor denne Reform stillede Kongen og hans
Raadgivere en længe vedholdende Modstand, skjønt de ved Valgene
stadig fik store, tildels overvældende store Majoriteter mod sig.
Tilsidst i 1884, efterat de gjenstridige Statsraadsmedlemmer var
blevne ved Rigsret dømte fra sine Embeder, den ene efter anden,
gav Kongedømmet tabt. Statsraadsreformen blev vedtaget i dens
endelige Form, og et nyt Ministerium dannet af det regjerende
Storthingsflertal, hvilket var Begyndelsen til et virkeligt
Flertals-styre eller parlamentarisk Styre i Norge.
Den femtenaarige norske Forfatningskamp berørte ikke Unionen
eller Unionsforholdet i direkte Forstand, men saameget mere i
indirekte. Den var, som nævnt, for en væsentlig Del fremkaldt
ved de Erfaringer, man havde gjort under Striden med Sverige
om Statholder- og Revisionsspørgsmaalene, og, hvad den sigtede
paa, var i sidste Instans: at sætte Norge i bedre
forfatningsmæssig Forsvarsstand ligeoverfor fremtidige Forsøg paa at
gjennemføre svenske Overhøiheds- eller Sammensmeltningsplaner.
Man skjønte ogsaa dette i Sverige. Blandt de Vaaben, der blev
bragte i Anvendelse mod det norske Ffeformparti, hørte
Erklæringer fra svenske Statsmænd om, at Unionen, d. v. s. Unionen
saadan, som man vilde have den opfattet i Sverige, forudsætter,
at ingen Forandring i Rigernes Grundlove maa kunne ske uden
Kongens Samtykke, og der stilledes endog i Udsigt svensk
Intervention af en alvorligere Sort for at gjøre Ende .paa, hvad man
behagede at kalde det norske Anarki, d. v. s. den Ting, at Stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
