Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unionsstrid
071
thinget benyttede sig af alle lovlige forfatningsmæssige Midler for
at sætte sin Vilje igjennem.
Deraf blev der nu intet; men det var øjensynligt, at
Modsætningen mellem de to Lande var bleven yderligere skjærpet. Den
Opfatning af Unionens Hensigt og Væsen, der var kommet saa
sterkt til Orde paa Rigsdagen 1859 — 60, Kravene paa en hermed
overensstemmende Revision af Unionsvilkaarene fastholdtes
fremdeles. Det Parti i Sverige, hvis almindelige politiske Standpunkt
harmonerede med en saadan Opfatning og saadanne Krav, var
fremdeles det herskende, ja det havde i den Tid, i hvilken den
norske Forfatningsstrid blev udkjæmpet, stadig vundet i Styrke.
Medens Norge gik frem i liberal-demokratisk Retning, fik den
bureaukratisk-aristokratiske Reaktion afgjort Overhaand i Sverige.
Denne Reaktion følte sig i høi Grad ængstet og forbitret ved
Udfaldet af den norske Forfatningsstrid og længtede efter at tage
Revanche for det Slag, som derved var rettet mod den selv og
mod, hvad den opfattede som Sveriges og Unionens Interesser.
Det varede da heller ikke længe, før den ogsaa virkelig tog
Revanche. Dette skete nemlig ved den af den svenske Rigsdag i
1885 besluttede Forfatningsændring, der gik ud paa at forsterke
det saakaldte «ministerielle Statsraad», hvor udenlandske eller
«diplomatiske» Sager i Regelen bliver foredragne og afgjorte.
Denne Beslutning var et ligefremt Angreb paa Norge, en Hanske
tilkastet det norske Folk, som ikke kunde lades liggende, og
hvorved fremkaldtes en ny Unionsstrid, voldsommere og
langvarigere end nogen forudgaaende.
III.
Foreningen mellem Norge og Sverige blev, som nævnt, bygget
paa Princippet om begge Rigers fuldkomne Jævnbyrdighed eller
Ligeberettigelse. Rigsaktens § 1 lyder saaledes: «Kongeriget
Norge skal være et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt
Rige, forenet med Sverige under en Konge». Af den her
fastslaaede ubetingede Selvstændighed følger en ligesaa ubetinget
Jævnbyrdighed eller Ligeberettigelse med Sverige, eftersom det
er en forlængst og alment erkjendt Grundsætning i Folkeretten,
at enhver suveræn eller selvstændig Ståt er, i ydre og indre
Forstand, reelt og formelt, ligeberettiget med alle andre suveræne
Stater. Denne Norges Suverænitet og Ligeberettigelse med
Sverige blev imidlertid ikke fra først af helt gjennemført. Den sloges
fast som theoretisk Princip, men kom paa et enkelt, meget vigtigt
Omraade til at staa som et uopfyldt Løfte, idet Nordmændene
ikke ved Foreningens Istandbringelse sørgede for at skaffe sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
