Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö680
Historiske og politiske Afliandlinger
Foreningen med Danmark, — nu efterat det norske Folk havde
udviklet sig saa raskt og stillet sig i enhver Henseende
jævnbyrdigt op ved Siden af det svenske, nu skulde man dog indse, at
Sverige, om det vilde samle al sin Kraft paa at tvinge og
undertrykke Norge, ikke vilde kunne opnaa andet derved end at skaffe
sig en Fiende paa Halsen. Det Maal, den svenske
Overhøiheds-politik tilstræber, er umuligt, og, om det var muligt, vilde det
være en Forbrydelse. De, som forfægter denne Politik, er
virkelig, hvad en fremragende svensk Politiker har kaldt den,
«kriminelle Daarer».
Men, ligesaalidt som Norge kan ved Tvang blive et Stykke
Sverige, ligesaalidt vil det kunne ske med det gode, — ved en
jævn, fredelig Udvidelse af det statsretlige Fællesskab mellem
Rigerne. Naar saamange svenske Politikere nufortiden vel er villige til
at opgive det Supremati, som Sverige faktisk er i Besiddelse af,
men alene mod et Vederlag, hvorved Unionen bliver yderligere
udvidet og befæstet, — naar de ikke vil vide noget af en
Udskiftning af Udenrigsstyrelsen og den udenrigske Repræsentation, men
opstiller som sit Program: en fælles svensk-norsk
Udenrigsminister, — naar de, med andre Ord, foretrækker at ofre noget af
Sveriges Suverænitet fremfor at tilstede en fuldkomnere
Gjennemførelse af Norges Suverænitet, — saa kan Grunden alene være
den, at de holder fast ved den gamle Forestilling om, at Unionen
mellem Norge og Sverige, saaledes som den blev istandbragt i
1814, bare skulde være en Begyndelse, et første Skridt ind paa en
Vei, hvis endelige Maal var de to Folks Gaaen-op-i-hinanden,
Rigernes Sammensmeltning til en Helstat. Denne Forestilling er en
Kimære, Erfaringen har allerede noksom godtgjort det. De to
Folk er af Naturen og Historien bestemte til at gaa sine særskilte
Udviklingsveie. Unionen har ikke virket til at nærme dem, men
heller til at fjerne dem fra hinanden, og, naar den har
virket saaledes, kommer det ikke af, at den fra først af blev for
løst knyttet, men heller deraf, at den blev for fast knyttet, — at
Fællesskabet blev udvidet ud over de Grænser, som er tilsagte af
begge Folks velforstaaede Interesse, saa det har kunnet føles som
et Tryk eller opfattes som en Trusel af den ene Part, som et
uopfyldt Løfte af den anden.
Det er iøvrigt noksaa let forklarligt, at man i Sverige holder
saa seigt paa Forestillingen om den svensk-norske Union som
Begyndelsen til en ny Udvikling og saa nødig gaar ind paa
Tanken om en Indskrænkning eller Udskiftning af det bestaaende
unionelle Fællesskab. For det første blev nu Unionen istandbragt,
om ikke ved svensk Blod og svenske Penge, saa dog ifølge svensk
Initiativ; dernæst vil det statsretlige Fællesskab mellem to Riger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
