Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svenske Seire, norske Nederlag i Unionspolitiken
685
raad, et fast og regelmæssigt virkende Led i Rigernes Styrelse.
Ifølge den af den svenske Rigsdag vedtagne Reform i Hensyn paa
Udenrigsstyrelsen vedblev derimod Forholdet med det
sammensatte Statsraad at være det samme som forud. Dette Statsraad
skal ifølge den eneste konsekvente og holdbare Fortolkning af
Grundlovens og Rigsaktens derom gjældende Bestemmelser, alene
komme til Anvendelse ved saadanne Sager, «som enten ligefrem
vedrører det ved Rigsakten bestemte Forhold mellem Rigerne,
eller hvor disse i Kraft af dette Forhold fremtræder som en
Enhed, og hvor som Følge heraf udkræves Fællesskab saavel med
Hensyn til selve Afgivelsen af Beslutning som til dennes
Udfærdigelse og Iverksættelse i hvert af Rigerne» (Justitsdepartementets
Foredrag 21de Oktober 1861), — en Begrænsning, som vistnok
jævnlig har været overskredet i Praksis, men som man fra norsk
Side altid vil have det i sin Magt at hævde, saalænge
Grundlovens og Bigsaktens Bestemmelser staar uforandret, som de staar,
saa at det sammensatte Statsraad kan blive faktisk sat ud af Brug
eller reduceret til et dødt Bogstav. De nævnte «Sager» hører jo
til dem, hvorom det med Vished kan siges, at de aldrig eller
saagodtsom aldrig vil forekomme.
Paa en lignende Maade har det igrunden forholdt sig med alle
de Seire, Sverige har vundet paa det unionspolitiske Omraade.
De har hørt til det pyrrhiske Slags allesammen. Sverige har sat
sin Vilje og Mening igjennem paa en Maade, som vel har kunnet
kildre svensk Nationalforfængelighed, men som har virket stik
imod svensk Interesse, ialfald i sine videre Konsekvenser, ved at
stænge Veien for en Gjennemførelse af, hvad der ifølge Unionens
Tilblivelse har været og maattet være svensk Unionspolitiks
Program. .
Lad os t. Eks. se hen til Statholderfeiden. I den vandt
Sverige Seir paa Seir, — over det norske Kongedømme, over den
norske Regjering, tilsidst endog over det norske Storthing. Svensk
Indblanding i et norsk Grundlovsspørgsmaal gjennemførtes med
Glans. Svensk Folkevilje tvang den norske Konge til at gaa fra
sit til Storthinget givne Ord og satte i Gang en Revision af
Unionsvilkaarene paa et for Norge fornærmeligt Grundlag. Og
hvad blev saa det endelige Udbytte af alle disse Seire? Dunker
siger i sin Bog «Om Bevision af Foreningsakten»: «Overser vi
under et alle disse Forhold og veier Fordele og Tab paa begge
Sider, saa skulde vi være meget tilbøielig til at tro, at det
Nederlag, som Norge led i Statholdersagen, har været ledsaget af saa
mange heldige Omstændigheder og har draget saamange for
Norge heldige Følger efter sig, at man her med Sandhed turde
kunne sige, at den vindende var den, som tabte, den tabende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
