Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1814-1905
693
med Karl Johan og hans Kommissærer. Men denne store og
afgjørende Seir blev fordetmeste ikke erkjendt inden Samtidens
norske Publikum eller idetringeste ikke vurderet efter Fortjeneste.
Man havde mere Øie for det, som blev tabt, end for det, som
blev vundet. Man heftede sig derved, at Norge havde maattet
opgive sin egen Konge og sætte den svenske istedet, og sluttede
deraf, ifølge den repræsentative Rolle, som Kongedømmet endnu
dengang spillede, at Norge, trods alle Forbehold og Forsikringer
om det modsatte, alligevel var kommet under svensk Herredømme
eller Høihed. Ogsaa hos dem, som vidste fuld Besked om
Resultaterne af Forhandlingerne mellem Karl Johan og det
overordentlige Storthing, raadede fordetmeste en mismodig nedtrykt
Stemning i den nærmeste Tid efter Unionens Stiftelse. Om de end
kunde være tilfredse med disse Resultater i sig selv, saa nærede
de til Vederlag dyb Tvivl om deres Holdbarhed. Det var jo
bekjendt, at ifølge den i Sverige alment raadende Opfatning var
Unionen, saadan som den blev fastsat i 1814, bare en Begyndelse,
som skulde blive fortsat med Tid og Leilighed, og de frygtede,
at det vilde skorte det norske Folk paa baade Vilje og Evne til
at modsætte sig en saadan Fortsættelse. Saa snevert og skarpt
Unionen af 4de November 1814 var bleven begrænset, kunde den
dog synes at være et særdeles brugbart Udgangs- og Støttepunkt
for videregaaende Krav fra svensk Side, — en Vei lagt aaben for
svenske Udvidelses- eller Overhøihedstendenser. Den svenske Konge
var jo nu bleven de forenede Rigers Krigsherre; han kunde som
saadan i al Stilhed forberede et svensk Overfald samtidig med, at
han lod Norge ligge forsvarsløst o. s. v.
Det viste sig, at disse og lignende bange Anelser hvilede paa
en Miskjendelse af Nationalaanden hos det norske Folk og af
dets Evne til at opretholde og bruge sin frie Forfatning. Det
viste sig, at den hos Samtidens norske Publikum alment raadende
Opfatning af de Indrømmelser, som var gjorte ligeoverfor den
svenske Unionstanke, og Afslagene i Hensyn paa Norges
Suverænitet og frie Selvbestemmelsesret, havde været altfor pessimistisk.
Man jubilerede i Sverige i den nærmeste Tid efter Unionens
Stiftelse som over en stor Seir, medens man i Norge surmulede og
var mismodig og nedstemt som efter et ydmygende nationalt
Nederlag. Det erkjendes nuomstunder, at det vilde have svaret
bedre til de \ irkelige Forholde, om man havde jubileret i Norge
og surmulet i Sverige. Af de svenske Ønsker og Forhaabninger
var kun en forsvindende liden Brøkdel bleven realiseret. Hvad
Sverige opnaaede ved Unionen af 4de November 1814, var mere et
Skin end en virkelig Magtforøgelse. Norge derimod gik ud af
den store Krise med et Udbytte af uberegnelig stor Betydning:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
