Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö694
Historiske og politiske Afliandlinger
de væsentlige Vilkaar for en ny national Blomstring og
Kraftudfoldelse. I Opnaaelsen af dette Resultat havde det overordentlige
Storthing Del saavelsom Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Den
Opgave, det overordentlige Storthing fik sig tildelt i det store
Frigjø-relsesarbeide, var mindre glansfuld end den, som
Rigsforsamlingen havde løst, men ligesaa vanskelig og betydningsfuld,
og den blev løst paa en fuldt saa tilfredsstillende Maade: det
falder ingen længer paa at nægte. Det var Prosa ovenpaa Poesi;
men Prosaen har ikke mindre Krav end Poesien paa at bevares
i vor taknemmelige Erindring.
Jeg tvivler ikke paa, at den Krise, vi har gjennemgaaet iaar,
vil fremstille sig i et lignende Lys, naar man er kommet paa
nogen Afstand fra den. Vi har, efter de store Beslutninger, havt et
Forhandlingens og Kompromispolitikens Stadium at gjennemgaa,
som har været alt andet end hyggeligt. Vi har alle havt en sterk
Følelse af denne Uhygge, og fremtidige Betragtere vil vistnok finde
det forklarligt, at Forhandlingen og dens Besultater har vakt
Uvilje inden den norske Almenhed og været Gjenstand for strengt
misbilligende Domme. Men det vil udentvivl blive erkjendt, af
det gjælder denne Gang som under det tilsvarende Stadium at
1814 Aars Krise, at nemlig Uviljen og Uhyggen hos adskillige har
øvet en saa rent overvældende Magt, at de er blevne et Bytte for
en sygelig og skadelig Pessimisme — tilbøielig til at miskjende
Værdien af, hvad der er bleven vundet og fastholdt, og derimod
lægge en urimelig overdreven Vegt paa Indrømmelserne og
Afslagene. Det vil blive erkjendt, at en Forhandling var
uundgaaelig, saafremt vi ikke vilde udsætte os for at tabe alt, hvad vi
havde vundet, og mere til. Og det vil blive erkjendt, at det er
Norge, som har havt Fordelen paa sin Side, baade da det gik ud
af Unionen og da det gik ind i den, og det tiltrods for, at
Sverige ved begge Ledigheder satte sig paa den høie Hest og gav
sig Mine af at diktere Fredsbetingelser som efter en seirrig
Krig.
Man fandt hertillands noget for sin Følelse stødende allerede
deri, at Norge skulde gaa til Forhandling med Sverige i
Anledning af Unionsopløsningen. Derved blev det jo paa en Maade
erkjendt, sagde man, at Norge ikke havde havt Bet til at sige sig
løs fra Unionen, og at 7de Juni-Beslutningen ikke skulde være
lovlig i sig selv eller gyldig uden svensk Samtykke. Der kunde
være noget i dette; men man undlod fordetmeste herved at
tage i tilbørlig Betragtning, at om det var ydmygende for
Nordmændene at gaa til Forhandling, efterat de høitidelig havde
hævdet sin Ret til at opløse Unionen paa egen Haand, saa var det
ikke mindre ydmygende for Svenskerne, efterat de havde stemp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
