Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
33
vilde ikke Stagnation paa det politiske Omraade; han var tvertom
her en Fremskridtets og Reformernes Ven; men han mente, at
selve Fremskridtets Sag er bedst tjent med den
uindskrænket-monarkiske Forfatning. Han forudsatte altsaa, naar han stillede
denne Forfatning over de andre, at Monarken er en oplyst,
vel-intentioneret Person, der alene vil bruge sin Magt til Statens og
Undersaatternes sande Gavn. Naar dette var givet, kunde han
mene, at Monarken helst bør styre alene, saa gaar alting jævnt og
sikkert; én Vilje gjennemtrænge!’ den hele Statsstyrelse, og
Reformarbeidet hindres ikke ved Mængdens Uforstand eller
Vrangvilje. Fjorten Aar før Holbergs Død begyndte Fredrik den
Anden af Preussen sin Regjering. Denne Regjering, der paa én
Gang var absolutistisk og sterkt reformativ, der indrømmede
Undersaatterne Religionsfrihed og Ytringsfrihed i en meget vid
Udstrækning, men paa samme Tid hævdede for Kongedømmet
uden Afkortning dets Rolle som den allevegne førende og
ordnende Myndighed, svarede aldeles til Holbergs Mening om den
rette Maade, hvorpaa Frihed og Autoritet, Fremskridt og Orden
bør forenes i Statsstyreisen, og han yder den derfor ogsaa den
sterkeste Lovtale i en af sine Epistler. Hans politiske Ideal var,
kort at sige, hvad man har kaldt det landsfaderlige Kongedømme
eller den oplyste Absolutisme. Men dette Ideal var, som bekjendt,
ogsaa det, hvorved Voltaire og saa mange andre af Oplysningens
ledende Mænd paa Kontinentet blev staaende. Og naar
Montesquieu og hans Disciple opstillede et andet, naar de henviste til
Englands Forfatning som det rette Mønster for, hvorledes
Statsmyndigheden bør ordnes og fordeles, saa ved vi jo nu, at deres
Lovprisning af denne Forfatning for en god Del hvilede paa en
grundig Miskjendelse af dens Væsen og Tilblivelse. At vurdere
rigtigt de forskjellige Statsformer, — at mediere mellem
Autoritetens og Frihedens Principper paa det politiske Omraade og
ikke blot halvere mellem dem, — var overhovedet ikke muligt i
denne Tidsalder. Hvad det først og fremst gjælder om ved en
saadan Vurdering, er, at man betragter de forskjellige
Statsformer, ikke hver for sig, udløste af den historiske Sammenhæng,
men netop i Lys af denne, — at man opfatter dem ikke som
mere eller mindre sindrigt sammensatte Mekanismer, men som
Produkter af en organisk Vækst, — Organer for den
fremadskridende Udvikling, der maa lempes efter denne, og hvortil der
stilles vekslende Krav, saa at det, der passer paa et
Udviklingsstadium, ikke altid passer paa et andet; man maa, med andre Ord,
betragte dem fra den moderne historiske Videnskabs Synspunkt.
Men denne Videnskab var endnu ikke til i Holbergs, Montesquieus
og Voltaires Tidsalder. Det blev netop en af Oplysningstidens
3 — Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
