Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Portrætter og Essays
indseet det frugtbare og egte videnskabelige i den
Fremgangsmaade, hvorpaa Montesquieu slog ind, naar han stiller for den
historisk-politiske Granskning den samme Opgave som for den
naturvidenskabelige, nemlig at forklare Fænomenerne, ikke ved
metafysisk Spekulation, men ved empirisk Generalisation, naar
han søger Sandheden i Tingen, ikke bag den, naar han istedetfor
at opstille en absolut Maalestok, hvorefter de forskjellige
Statsforfatninger eller Lovgivninger skal bedømmes, indskrænker sig til
at forklare dem ved at paavise deres Oprindelse og udfinde de
konstante indbyrdes Forhold mellem Statsinstitutioner, Love,
Seder, Regjeringsprincipper. Holberg har saa meget bedre kunnet
vurdere disse Fortrin, fordi han selv længe forud havde hævdet
den samme Opfatning og anvist for det historiske Studium det
samme Maal og de samme Veie. Han fremhævede jævnlig, at,
hvad det kommer an paa i Historien, det er Sammenhængen;
man maa overskue det hele og ikke blive staaende ved
Enkelthederne; man maa se den geistlige Historie i dens Forbindelse
med den verdslige; «hvo, der ikke har læst begge, har intet
læset». Han kalder «det historiske Videnskab for det nyttigste og
vigtigste af alle, naar det bliver læset med rette Øyen». «Jeg lærer
deraf at kjende Lande. Jeg lærer at kjende Mennesker. Jeg
lærer at kjende mig selv; ja, jeg lærer at spaae; thi man kand af
forbigangne Ting dømme om tilkommende og derfore i visse
Maader holde hver grundig Historicum for en Prophet.»
Ha’ n kræver, at Historien skal være noget andet og mere end
«forbigangne Tings simple Beretning»; det gjælder at forklare,
ikke blot at fortælle. Han kræver, at Historieskrivere skal
beflitte sig paa, at «Historien hænger sammen i en Kjæde», og ved
Kjæde forstaar han ikke den ydre kronologiske Orden, som tvertom
maa brydes, for at den indre Aarsags og Virknings Orden kan
saa meget bedre komme til sin Ret. Historieskriveren maa
derfor tillige være Filosof, eller som Holberg udtrykker sig etsteds:
«den mindste Historie udfordrer et helt og fuldkomment
Menneske». Men Filosofi i Holbergs Mund er noget andet end
Metafysik; den Tænkning, hvoraf han ventede sig Frugt, var ikke den
abstrakte eller aprioriske Spekulation; naar han vil, at det
historiske Studium skal være rettet paa at udlede Sandheden, saa er
det ikke absolute, men relative Sandheder, han mener. Han har
selv i et af sine tidligste Skrifter udtalt den samme Opfatning af
Lovenes og Statsinstitutionernes blot relative Værd og Væsen, der
er bleven gjort gjældende i Esprit des lois, idet han siger: «Ingen
Regjering er saa fuldkommen, at den kand komme overens med
ethvert Landskab; men man maa overveie enhver Nations Stand,
Vilkaar og Natur, hvorudover Aristoteles kalder den Regjerings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>