Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
39
form den bedste, som vi bedst kunne føre os til Brug og
Nytte».
Holberg omtaler ikke Montesquieu’s andet Hovedverk:
«Con-sidérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur
décadence» (173b). Men han har selv senere (1746) behandlet det
samme Emne i en særskilt Afhandling, der er forudskikket hans
Oversættelse af Herodian, og hvorpaa han selv maa have sat
megen Pris, siden han kort før sin Død oversatte og udgav den
paa Fransk. Afhandlingen er ogsaa ganske merkelig. Holberg
sammenstiller Romerne med Araberne efter Mohameds Optræden
og udleder deres politiske og militære Storhed af en religiøs
En-tliusiasme, svarende til den, der grundlagde det arabiske
Erob-ringsmonarki. Denne Forklaring stemmer ret vel overens med
det Resultat, hvortil den moderne videnskabelige Granskning er
kommet, som mere og mere har erkjendt Sandheden af Cicero’s
Ord: «Nee numero Hispanos, nee robore Gallos, nec calliditate
Poenos nec artibus Græcos, sed pietale ae religione omnes gentes
nationesque supcravimus1 — og har forsaavidt et Fortrin fremfor den
af Montesquieu givne, der altfor meget har Karakteren af en
Række spredte, om end i og for sig ofte aandfulde og træffende
Bemerkninger, idet han udleder Boms Storhed og mange
forskjellige Forholde, store og smaa, ydre og indre, — af de
republikanske Institutioner, af Kjærligheden til Frihed og Fædreland, af
den Skik at tilstaa seirende Feltherrer Triumfer, af den kloge
Grundsætning i den romerske Politik at lade overvundne Folk
beholde sin Religion og sine Love o. s. v. — uden at der er gjort
noget Forsøg paa at knytte disse Forhold indbyrdes sammen eller
at føre dem tilbage til nogen fælles Grundkilde. Holberg har
været inde paa en heldig og frugtbar Tanke; men Udførelsen er
temmelig svag, og der kan ikke være Tale om at sammenligne i
saa Henseende Holbergs flygtige Skizze med Montesquieu’s sterkt
udarbeidede Skrift.
Overhovedet maa vi erkjende, at Holberg, som historisk
Gransker og Tænker, ikke kan stilles ved Siden af Montesquieu. Han
gik ikke frem i sit historiske Studium methodisk og med et klart
opfattet filosofisk Sigte for Øie som Montesquieu og samlede
heller ikke som denne sin Kraft paa dette Omraade. Bedre
udholder han at sammenlignes som Historiker med en anden af
Samtidens aandige Stormænd, hvem man pleier at nævne
sammen med Montesquieu som en af Banebryderne for den moderne
historiske Videnskab, nemlig Voltaire. Det gjælder om Voltaire
1 Hverken har vi overvundet Spanierne ved vort Antal eller Gallerne ved vor
Kraft eller Pønerne ved vor Kløgt eller Grækerne ved vore Kunster, men
derimod alle Folk og Nationer ved vor Fromlied og Gudsfrygt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
