Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
hvorom de sluttede sig til ihærdigt Arbeide: større
Sparsomhed i Statshusholdningen, Nedsættelse af Skatterne,
Indskrænkning af Embedsmandsvælden, Gjennemførelse af kommunalt
Selvstyre.
Der var en Sammenhæng mellem denne Bondereisning med
dens demokratiske Program og det af Ilielm repræsenterede
Arbeide for Norges politiske Selvstændighedssag, ikke blot
forsaavidt som begge Bevægelser havde en fælles Rod i det omkring
1830 foregaaede Gjennembrud i Nationens Aandsliv, — men ogsaa
forsaavidt som de ifølge sit Væsen og sine Formaal maatte synes
bestemte til gjensidig at støtte hinanden. De mange Bønder paa
Thinget med deres Kniberi paa Gager og Pensioner, «Statsborgerens»
Angiveri og systematiske Nedrakning af alle «Autoriteter» o. s. v.
vakte, som nævnt, den dybeste Uvilje inden «Intelligentsen»
Landets hidtil toneangivende og dominerende Kredse. Det var at
forudse, at det vilde komme til langvarige voldsomme Brydninger
mellem Bondedemokrati og Embedsmandsaristokrati eller
Bureaukrati. Det var at forudse, at Bureaukratiet under disse
Brydninger vilde søge og finde Støtte hos Kongedømmet. Det vilde
altsaa komme til at ligge i Bureaukratiets Interesse, at
Kongedømmet vedblev at være sterkt eller endog styrkedes. Men
Kongedømmets Styrke beror igjen væsentlig derpaa, at det unionelle
Fællesskab bliver opretholdt eller endog udvidet. Jo mere det
gjælder at holde sammen indbyrdes uensartede Elementer i en
Statsforbindelse, des mere bliver en stram Centralisation af den
olfentlige Myndighed nødvendig. Demokratisk Selvstyre og national
Selvstændighed hører altsaa sammen; demokratisk Selvstyre og
statsretligt Fællesskab mellem forskjellige Nationaliteter er i
Princippet uforligelige Ting. Embedsmændene havde hidtil holdt god
Grænsevagt; de havde stillet en enig og sterk Modstand mod
svensk Amalgamationspolitik; de havde derved kjæmpet for sit
Fædreland og tillige for sine særkilte Klasse-Interesser;
Amalgamationen vilde jo lægge Landet aabent for det svenske Aristokratis
Indflydelse og Herredømme. Men, naar nu Unionsspørgsmaalet
blev reist fra norsk Synspunkt, det vil sige med det Maal for Øie
at gjennemføre Norges politiske Selvstændighed og reducere
Unionen til, hvad Grundlov og Rigsakt udtrykkelig har bestemt,
nemlig til en Personalunion med fælles Krig og Fred, — kunde
man ikke længer gjøre nogen tryg Regning paa
Embedsmands-klassens Tilslutning eller Medvirkning; dens Patriotisme og
Nationalfølelse vilde herved altfor meget komme i Kollision med
dens Klasseinteresser eller Klasseinstinkter. Man vilde altsaa
blive henvist til at søge Støtte for Sagen inden Folkets bredere
Lag, og inden dem syntes jo ogsaa Sagen at maatte finde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
