Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland og Welhaven (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
flydelse, at jeg begyndte Banen med Feide og Kritik.» Det ligger
nærmest at tro, at disse Ord giver Udtryk for en Klage. Og hvad
han klagede over, har vistnok ikke bare været Stridens
Indflydelse paa hans Forhold til det norske Publikum, som aldrig
rigtig kunde tilgive ham den haanende Maade, hvorpaa han
optraadte mod 30-Aarenes naive Patriotisme, men ogsaa dens
Indflydelse paa hans indre poetiske Udvikling. Han har havt en
Følelse af, at den havde lagt et Baand paa denne, — at det havde
hevnet sig paa ham i hans Digtning, at han begyndte sin Bane
som en saa ubønhørlig streng Dommer over andres Arbeider.
Der kan vist heller ikke være nogen Tvivl om, at han har havt
god Grund til at opfatte Forholdet saaledes. Der kan ikke være
Tvivl om, at han under sin senere poetiske Produktion altfor
meget har tænkt paa de Fordringer, han selv engang havde
opstillet som Kritiker, — at han altfor meget har tænkt paa det
kritiske Modsætningsforhold, hvori han havde stillet sig til den
Wergeland’ske Digtning. Han har følt sig bundet ved de «Regler
for Skjønhed og sund Tænkning», i hvis Navn han havde brudt
Staven over sin store Modstander, og været saa ængstelig for selv
at komme til at synde mod disse Regler, at han ikke har turdet
slippe sig rigtig løs. Han har i Reglernes Navn lemlæstet Livet
eller stængt af for det. Han har, for at blive tro mod sit kritiske
Program, lagt saa ensidig an paa at være, hvad Wergeland ikke
var: korrekt og koncis, at der er kommet noget stivt og stramt
uniformeret, noget ufriskt og tvunget over hans Stil. Der staar
stundom slig Kulde af al denne Korrekthed, alt dette regelret og
symmetrisk tilskaarne, at man formelig kommer til at længes
efter en Feil og har en Følelse af, at man vilde hilse en saadan
med Glæde som et Livets Tegn.
Men dette er bare den ene Side af Sagen. Om der er Grund
til at tro, at den store Strid i visse Henseender har øvet en
uheldig Indflydelse paa hans senere Digtning, er det neppe mindre
vist, at den har virket med til at give denne Digtning noget af
det, som i vore Øine udgjør dens rette St}rrke og særegne Fortrin.
Han har etsteds omtalt, hvorledes han i sin Ungdom, d. v. s.
forud for Striden, «kunde skrive Vers med en i Sandhed
strømmende Produktion». Efter hvad vi kjender af disse hans
Ungdomsdigte, og efter hvad vi maa slutte af alt, hvad vi ved om
hans Anlæg og Personlighed, maa det synes indlysende, at det
var et Held for ham, at han kom bort og saa snart som muligt
bort fra dette. En strømmende Produktion svarede til
Wergelands, men aldeles ikke til Welhavens Ingenium; hvad der for
Wergeland, — den spontane, enthusiastiske Natur —, var en
nødvendig Kraftudfoldelse, vilde for Welhaven, med hans mere arti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
