Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. S. Welhaven (1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven
135
vendigvis maatte ende i Karrikatur eller tomt Bulder. Wergeland
derimod var en god, man kan sige en altfor god Kamerat, og
styrtede sig, uden at se til høire eller venstre, midt i den
grumsede Strøm, hvori Hovedstads- og Studenterlivet paa hin Tid
bevægede sig. Striden mellem dem begyndte i Studentersamfundet,
som havde et Slags Versprotokol, i hvilken man lod indføre løst
og fast under Samfundets selskabelige Sammenkomster. De to
Modstandere bombarderede hinanden her med Epigrammer,
blandt hvilke flere, og navnlig Welhavens, som i denne Strid
ubetinget gik af med Seiren, er meget vittige. Ved et Tilfælde kom
disse for en snæver Kreds bestemte Produkter til at blive
offentliggjorte i en af Provinsaviserne, og Epigrammerne cirkulerede
snart over hele Landet. Striden var saaledes paa en Maade
inddraget for det store Publikums Domstol, og Welhaven blev
derved foranlediget til at udgive et eget Skrift, betitlet «Henrik
Wergelands Digtekonst og Polemik» (1832). Han blottede her
ubarmhjertigt, men med slaaende Styrke og sjelden Sprogkunst,
de mange Skrøbeligheder i Wergelands store «Epos»,
Urimeligheden af hans himmelstormende Billedjagt og Tomheden af hans
ofte som dybsindig beundrede Ordbram. Bogen vakte megen
Opsigt og fremkaldte blandt andet et i en yderst lidenskabelig Tone
affattet Modskrift af Henrik Wergelands egen Fader, den som
Eidsvoldsmand og Forfatter af det kronede Prisskrift om Norges
Universitet «Mnemosyne» bekjendte Provst Nikolai Wergeland.
Studenterne delte sig i to Partier, det welhavenske og det
werge-landske, som bekrigede hinanden med den største Forbitrelse og
ikke altid indskrænkede sig til Brugen af aandelige Vaaben.
Wergeland, som gjaldt for en god Patriot, efter den i hin Tid
gjængse Bemerkelse af dette Ord, havde naturligvis den store
Masse for sig; men til Welhaven sluttede sig næsten alle de ved
Talent eller Kundskaber fremragende blandt den studerende
Ungdom. En ydre Foranledning gav omsider Stødet til en fuldstændig
Spaltning af Studentersamfundet, i hvilket Kampen hidtil
hovedsagelig var bleven ført, idet de fleste af Welhavens Tilhængere
meldte sig ud af det og oprettede et nyt Selskab, som fik
Navn af Studenterforbundet, og som snart opnaaede en langt
større Anseelse end det gamle «Samfund». I Forbundets
Stiftelse deltog, foruden Welhaven, nuværende Professor
Schweigaard, Statsraad Birch-Beichenwald, Professor Munch,
Begjerings-advokat Dunker, Høiesteretsassessor Motzfeldt, Statsraad Stang,
Høiesteretsassessor Winter-Hjelm o. fl. Tre af disse var allerede
paa denne Tid Universitetslærere, de øvrige bekjendte som de
mest fremragende blandt Universitetets studerende Ungdom. Den
Aand, som raadede i Forbundets Sammenkomster, var ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
