Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Portrætter og Essays
at give Nordmændenes nationale Selvfølelse et mægtigt Opsving,
virkede til at fremkalde hos dem en enthusiastisk Tro paa, at
Norge atter kunde blive, hvad det engang havde været «paa Land,
paa Bølge og i Folkerang». Vi ved, at det var denne
enthusi-astiske Tro, der inspirerede Bigsforsamlingen paa Eidsvold, saa
den holdt Stand og fuldførte sin Gjerning uden at lade sig skræmme
af Uveirsskyerne, som drog op paa alle Kanter, glemmende sin
og Landets Nødstilstand. — Nikolai Wergeland var, som bekjendt
et af Bigsforsamlingens virksomste Medlemmer, og han
udnævnt-tes et Par Aar efter til Prest paa det samme Sted, hvor han havde
oplevet den Lykke at se sine politiske og patriotiske Idéer
realiseret med saamegen Fremgang. Eidsvold blev altsaa Sønnens
Hjem, fra han var otte Aar gammel; her tilbragte han en stor
Del af sin Barndom og Ungdom, og her færdedes han paa Steder,
som stadig gjenkaldte i Erindringen Bigsforsamlingen, Grundloven,
Norges politiske Gjenreisning og alt, hvad dermed stod i
Forbindelse.
Det fulgte af denne Opdragelse, disse Paavirkninger, disse
Barndomsminder, at Oplysningstidens Idéer og Idealer kunde blive for
Henrik Wergeland noget ligesom medfødt, væsensoprindeligt, —
Livsluften, hvori han aandede, det givne Udgangspunkt, hvorfra
han orienterede sig i Verden. Og hertil kom da, at just ved den Tid,
da han som voksen Mand traadte ud i Livet og skulde til at bruge
for Alvor sine Kræfter, brød disse Idéer atter igjennem i den
europæiske Aandsverden og begyndte at gaa en ny Seirsgang i
Literatur og Politik, — og just ved den Tid blev ogsaa det norske
Folk saavidt frigjort fra de ydre Tryk af forskjellig Art, der havde
hvilet over det siden 1814, at dets Udvikling atter kunde skyde
Fart, — at man kunde føie Mod og Kraft til at fortsætte det
nationale Gjenreisnings arbeide, som var begyndt i 1814, — fortsætte
det, som det var begyndt, paa Basis af Oplysningstidens
filosofiske Idéer.
Saaledes virkede alting sammen til at gjøre ham tryg og sterk
i sin Tro og sit Livssyn: — hans Begavelses urmenneskelige
Primitivitet og Spontanitet og de Indtryk, han modtog under Opvæksten
og i det afgjørende Moment af hans Liv, da han begyndte sin
offentlige Løbebane. Han blev fra første Færd ligesom stillet op
paa en svimlende høi Udsigtsvarde, hvorfra han havde frit
Overblik til alle Sider, hvor hele Verden, — Naturen og Historien,
Fortiden og Fremtiden, — udbredte sig for hans Øie i skinnende
Klarhed. Intet Under, at «Synernes Mængde» forvirrede,
overvældede ham, saa han betoges af Angst, som han siger i
Indlednings-digtet til «Skabelsen, Mennesket og Messias»; intet Under, at der
i hans Digtning, helst da den fra hans første Periode, raader et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
