Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab
10.’}
for dette havde han kun ialfald et flygtigt Blik; naar det gjælder hans
Verdensbetragtning i det Store, ser vi,–at han egentlig kun
ser det Første og Sidste: Naturlivet i Edens Have, og det, hvori
Mennesket, naar «Forvildelsens» lange Nat er endt, er vendt
tilbage til et inderligt, kjærligt Samliv med Naturen–Det er
altsaa der, ved Naturens Barm, han søger «Folket» — —
Grundstemningen i hans Digtning kan væsentlig betegnes som idyllisk
–Med dette Samfundsideal for Øie kom Wergeland som han
var kaldet, til at deltage — — i den nationale Bevægelse, der
falder sammen med de første Aar af hans Forfatterskab–thi
hvad der i alle Betninger karakteriserer Bevægelsen, er Trangen
til at hævde den oprindelige, naturbestemte Folkelighed
ligeoverfor den, som man negtede dette Navn, den af Aarhundreder
Kulturliv prægede, den der hos den civiliserede Del af Nationen
var udviklet under Samlivet med det fordums Broderfolk. Mod
dette, mod den danske Kulturs Indflydelse, maatte Bevægelsen
selvfølgelig rette sig, ligesom ved Leilighed — — mod det nye
Broderfolk–Wergeland gjennemlevede med Liv og Sjæl denne
Gjæringsproces–og han døde just i det Aar, da der viste sig
de første sikre Tegn til, at vort Folk nu var saavidt sig selv, at
det turde vende Blikket udad; da den skandinaviske Ide gjennem
Studentertoget i 1845 ogsaa hos os aabenbarede sin seirende
Magt.» Paa et andet Sted (S. 138) heder det: «Ifølge den
werge-landske Betragtning er Kulturen væsentlig det oprindelig
Menne-liges Forædling og Frigjørelse gjennem Kundskab, altsaa
Tilegnelse af hvad der i alle Tider og af alle Nationer er udrettet til
Opnaaelsen af dette Maal. Kulturens nationale Præg saa han kun
i disse Kundskabers Anvendelse overensstemmende med Tidens
og de naturlige Forholds Krav; det var i Grunden Kvintessensen
af den Norskhed, som var hans stadige Løsen: at Folket, gjennem
Almendannelsen og det praktiske Liv modnet til Selvstændighed,
skulde lære at udvikle de Spirer til Velvære og Frihed, som
Landets Natur og Forfatningen gjemte. Med alt sit fyrige Liv er
saaledes hans Nationalisme overfladisk; thi den har intet Syn for
andre nationale Eiendommeligheder, end de som gjør sig
gjældende i det udadvendte, arbeidende eller kjæmpende Liv; den
dybere Inderlighed, som er Folkeindividualitetens sande Væsen
og Kjerne, kommer ikke til Orde her.»
Forfatteren angiver, som man ser, selv det Standpunkt,
hvorfra denne Kritik eller Karakteristik af Wergelands
Nationalitets-opfatning er udkastet, idet han taler om «den skandinaviske Ides
seirende Magt»; men dette er forsaavidt overflødigt, som
Skandinavisten og Romantikeren skinner allevegne tydelig igjennem.
Saaledes bliver Norskhedsbevægelsen i Wergelands Ungdomstid op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
