Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Portrætter og Essays
fattet aldeles i den nu forældede Skandinavismes Aand, naar det
heder om den, at dens Tendens var at vende tilhage til Idyllen,
til «Folket ved Naturens Barm», — at den fremgik af «Trangen
til at hævde den oprindelige, naturbestemte Folkelighed
ligeoverfor den, som man negtede dette Navn, den af Aarhundreders
Kulturliv prægede, den, der hos den civiliserede Del af Nationen
var udviklet under Samlivet med det fordums Broderfolk», —
— som om dansk og norsk egentlig var ét og det samme, — som
om det danske Skriftsprog kunde ansees for ligesaa nationalt,
ligesaavel hjemmehørende i Norge som det norske Folkesprog,
bare at det repræsenterede et høiere Udviklingsstadium end
dette, — som om Welhaven og hans Meningsfæller havde Bet,
naar de mente, at de, ved at hæve det danske Skriftsprog og den
ubrudte kulturelle Sammenhæng med Danmark ligeoverfor det
vvergelandske Norskhedsstræv, slethen kjæmpede for «Kulturen»
eller «Civilisationen» mod Raahed og Barbari. Vi indser jo nu,
med den senere Tids Udvikling for Øie, at dette var et ganske
overordentlig stort Selvbedrag; vi indser, at hvad der laa under
Norskhedsbevægelsen i Wergelands Tid som senere, var en rigtig
Erkjendelse eller Følelse af en kulturel Spaltning inden Nationen,
som det for den fremadskridende Udviklings Skyld gjaldt at faa
overvundet; vi indser, at, hvad der blev stillet op mod hinanden,
ikke var Raahed eller primitiv Naturlighed ligeoverfor Kultur,
men en Kultur ligeoverfor en anden, en gammel og væsentlig
norsk ligeoverfor en forholdsvis ny og væsentlig dansk, — og at
den første, om den end for Øieblikket laa tilbage for den sidste,
til Vederlag havde de rigeste Fremtidsmuligheder, eftersom det
hører til Vilkaarene for Kulturens Trivsel hos et Folk, at den har
Sammenhæng med dets Historie, —jo længere og jo mere ubrudt,
des bedre, — ligesom Planten pleier at have den frodigste Vækst,
jo dybere dens Rod er. Det kan, efter Wergelands hele Livssyn
og Lynne og Karakteren af lians literære og politiske Virksomhed,
ikke være tvilsomt, at det var Følelsen heraf, —
Fremgangstanken eller Fremgangsinstinktet hos ham, — mere end hans
Forkjærlighed for Rondens Primitivitet og naturkraftige Væsen, som
bestemte hans Plads i den nationale Brydning og stillede ham i
Spidsen for Norskhedsmændene. Dette indrømmes ogsaa paa en
Maade af Lassen, naar han siger, — med fuld Bet, men neppe i
den bedste Overensstemmelse med sine tidligere Ytringer, — at
«Kulturen ifølge Wergelands Betragtning væsentlig var det
oprindelige Menneskeliges Forædling og Frigjørelse gjennem Kundskab,
altsaa Tilegnelse af hvad der i alle Tider og af alle Nationer er
udrettet til Opnaaelse af dette Maal» —, at «Kulturens nationale
Præg ifølge hans Betragtning kun laa i disse Kundskabers An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
