Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab
10.’}
vendelse overensstemmende med Tidens og de naturlige Forholdes
Krav», saa Kvintessensen af hans Norskhed var: at Folket,
gjennem Almendannelsen og det praktiske Liv modnet til Selvstyrelse,
skulde lære at udvikle de Spirer til Velvære og Frihed, som
Landets Natur og Forfatning gjemte». Lassen mener, at
Wergelands Nationalisme, saasom den, paa Grund heraf, «ikke har Syn
for andre nationale Eiendommeligheder end de, som gjør sig
gjældende i det udadvendte, arbeidende eller kjæmpende Liv, maa
kaldes overfladisk». Det er en Dom, som man vist ikke vil kunne
tiltræde fra det moderne historisk-evolutionistiske Synspunkt.
Nationaliteten opfattes fra dette Synspunkt som et Produkt af
den almene Udvikling og tillige som et Organ for den; det maa
derefter gjælde som den største af alle nationale Opgaver: at
virke til Frigjørelsen af Folkets Evner, at virke til at sætte det
i Fart, saa det kommer midt ud i den almene Udviklings Strøm
og deltager i den saavidt muligt af al sin Kraft, og de nationale
Eiendommeligheder, der gjør sig gjældende ved denne Deltagelse
eller i det «arbeidende og kjæmpende Liv, maa vel derefter
ogsaa ansees som de vigtigste og betydningsfuldeste, om end ikke
altid de mest øinefaldende. Overlladisk kan altsaa Wergelands
Nationalisme eller Nationalitetsopfatning ikke kaldes, men vel
ensidig. Det er vistnok ikke uden Grund, at Lassen siger om ham,
at han var blind for «det Eiendommelige, der er Folkeslagene
indgivet fra Begyndelsen, og som er uafhængigt af naturlige og
historiske Forhold», — hvilket vel betyder saameget som det
racemæssige, de for de skandinaviske eller germanske Folk t. Eks.
fælles Karakterdrag, som har udviklet sig i en forud for al
Historie liggende Tidsalder, og som vedbliver at holde sig hos Folkene
trods deres afvigende historiske Udvikling, og at han ikke havde
noget rigtigt Syn for «den dybere Inderlighed, som er
Folkeindividualitetens sande Væsen og Kjerne», men som «ikke kommer
til Orde i det udadvendte, arbeidende eller kjæmpende Liv»,
hvilket jeg antager skal betyde: de hos Folket gjennem dets
Historie nedlagte Traditioner, som ikke blot er Minder om en
svunden Tids Aandsliv, men som vedbliver at øve Indflydelse
paa Folkets Udvikling, om ikke ved at bestemme de store
Fremgangslinjer, saa ialfald ved at holde igjen eller modificere, nuancere,
give Farve. Wergeland var saa optaget af Fremskridtstanken,
hans Aand var saa helt udadvendt, at han syntes at have glemt, at
man for at se rigtig frem, af og til maa se tilbage, — fordybe sig
i sig selv, som det heder. Han saa i Nationaliteten saa
væsentlig en Kraft, at han syntes at have glemt, at den tillige er et
Produkt. Hans Nationalitetsopfatning var ensidig og trængte til
at suppleres saaledes, som den blev det i vort Aandsliv ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
