Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Portrætter og Essays
mellem dem. I Norge blev det umuligt at være det ene uden
tillige at være det andet. —
Ved disse Forhold forberedtes et stort Gjennembrud, en virkelig
Sturm- und Drangperiode i Nationens Aandsliv. Gjennembruddet
lod vente en Tid paa sig: Landets økonomiske og finansielle
Nødstilstand i de nærmeste Aar efter 1814, Karl Johans truende
Holdning, med Støtte i den svenske Folkemening og den over
saagodtsom hele Europa raadende politiske Reaktion, virkede som
et ydre Tryk, hvorved den indre Ild blev dæmpet eller holdt
tilbage. Men omkring 1830 blev Trykket hævet. Der kom Ild i
det Rrændstof, som længe havde været samlet, saa Flammen
med én Gang slog høit tilveirs. En brusende Gjæring gik gjennem
det hele Samfund. De store Løfter, som havde været knyttede til
den frie Forfatning, — nu kunde det synes, som at Tiden var
kommet til at indløse dem. Gjenreisningen af det gamle Norges
Herlighed, som man saalænge havde drømt og sunget om, — nu
følte man, at det maatte blive Alvor med den, — at der maatte
tages fat. Og saa tog man da ogsaa fat med Ungdommens
Uerfarenhed og Tilbøielighed til at drage altfor korte Linjer i sine
Fremtids-Perspektiver. —
Norge stod,, trods Grundlovens og Rigsaktens første Paragraf,
i et politisk Afhængigheds- og Underordningsforhold til Sverige;
det havde længe været og var fremdeles i kulturel, sproglig og
litterær Henseende at anse som et Anneks til Danmark. Alt dette
skulde nu blive anderledes og det i en Ruf. Norges Ret og Rang
som et med Sverige fuldt ud jævnbyrdigt Rige skulde nu
gjen-nemføres i Realiteten og i Hensyn paa de ydre Tegn og
Symboler; alene Nordmænd skulde raade i Norge og over norske
Statsanliggender; norsk Nationalitet skulde gjenfinde sig selv og
blive sig selv igjen paa alle Omraader: Sprog og Seder, Kunst
og Litteratur. Saadan var det Program, hvorom en enthusiastisk
Ungdomsskare samledes med Henrik Wergeland i Spidsen. Men
stort mere end et Program kunde det nu for det første ikke
blive, — dertil var de store Opgavers Løsning endnu for lidet
forberedet; eller det kunde ialfald ikke blive mere end et Slags
Ouverture, i hvilken de forskjellige Themaer, hvorover Stykket
er bygget, til en Regyndelse bliver slaaede an og bebudede, saa
Tilhørerne forberedes paa, hvad der skal komme. Og ingen kunde
være bedre skikket til at føre an i en saadan Ouverture end
Wergeland med sit overstrømmende, lyrisk-umiddelbare
Digternaturel, med sit allerede i en tidlig Ungdom opnaaede og fast
tilegnede Udgangspunkt for en vidt omfattende Verdensopfatning
og med sin fra Syn til Syn rastløs ilende Fantasi.
Eftersom det viste sig, at det store Program var en Antecipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
