Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
271
af Udviklingen, indtraadte en Reaktion i den raadende Stemning;
Enthusiasmen afløstes af Tvivl og mismodig Kritik. Wergeland
var i sine sidste Leveaar en ensom Mand, og efter hans Død blev
det mere og mere stille om hans Navn, som engang ikke kunde
nævnes uden at vække den voldsomste Strid. —
Imidlertid vedblev dog hans «Stjernebilled at lyse over
Landet». Det store Fremtidsprogram, som var stillet op i
Wergelands-tiden, og som havde faaet en saa straalende poetisk Glans over
sig ved denne Periodes sterkt bevægede Liv og freidigt
ungdommelige Kampe, kunde vel skyves tilside for en Stund, men det
kunde ikke blive glemt eller opgivet. Det maatte skimtes bag
alle Taager som det fjerne Maal for Nationens fremadskridende
Udvikling, og det maatte træde frem og gjøre sig gjældende
med fornyet Magt, naar en ny politisk Stormhvirvel nærmede
sig, saa der kom Uro i Luften og Taagerne fordelte sig eller
feiedes væk. —
Et saadant Yeirskifte indtraadte henimod Slutningen af
50-Aa-rene. Den voldsomme politiske Reaktion, som fulgte efter
Februarrevolutionen over saagodtsom hele Europa, havde løbet Linen
ud og blev afløst af en Strømning i mere liberal Retning. Ved
den italienske Krig 1859 blev Nationalitetsidéen gjort gjældende
som et Hovedprincip i almen-europæisk Politik. Samtidig blev
der gjennem de svenske Rigsstænders Paastand om, at
Grundlovens § 14 (om Statholderposten) ikke skulde kunne ophæves
uden svensk Samtykke og deres i Sammenhæng dermed fastsatte
Krav paa en Revision af Rigsakten til Hævdelse af Sveriges
Overhøjhed og principale Stilling inden Unionen, rettet et Angreb paa
den norske Stats Selvstændighed, mere direkte og fornærmeligt
end noget, Karl Johan havde tilladt sig, og saameget alvorligere,
fordi det tilsyneladende fandt en saagodtsom enstemmig
Tilslutning inden det svenske Publikum. —
Dermed indlededes en ny Gjærings- og Brydningsperiode i
norsk Politik og norsk Aandsliv overhovedet. Traaden fra
Wer-gelandstiden blev taget op paany. Man samledes atter til Arbeide
for en Reisning eller Gjenreisning af norsk Nationalitet, svarende
til det Program, som var bleven opstillet i Wergelandstiden.
Dette Program var imidlertid siden dengang i Stilhed bleven
forberedet; Vilkaarene for dets Gjennemførelse var derfor nu
andre, end de dengang havde været, saa Bevægelsen i mangt
maatte antage en anden Karakter. —
Til den ene Side var Kundskaben om det gamle Norge,
Kundskaben om, hvad der af dette gamle Norge fremdeles var levende
i det nye, — Traadene, som førte over fra det ene til det andet,
— betydelig forøget, og dermed ogsaa Forudsætningerne for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
