Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Portrætter og Essays
Gjennemførelse af det i Wergelandstiden opstillede Program:
Gjenreisningen af norsk Nationalitet paa alle Omraader. Til den
anden Side havde der udviklet sig nye Modstandskræfter mod
dette Program. I Wergelandstiden stredes man om Veiene for
Landets fremtidige politiske og nationale Udvikling; men om
Maalet: et helt selvstændigt Norge, var eller syntes eller troede
alle at være enige. «Hvad Norge var, det skal han atter vorde, —
paa Land, paa Bølge og i Folkesang», — disse Welhavens
«Var-selsord» i «Dæmringen» svarer aldeles til, hvad ogsaa Wergeland
har udtalt om sit Syn paa Landets Fremtid. Men nu var en
Opfatning kommet tilorde, hvorefter Fremtiden skulde være at
søge i en helt anden Betning. De svenske Bigsstænders Krav
paa Bevision af Bigsretten var motiveret paa en saadan Maade
og opstillede et sligt Program for Bevisionen, at det skulde synes,
som om der alene kunde være Tale om at sætte det igjennem
med Vaaben i Haand. Alligevel nød det indtil en vis Grad
Fremgang, idet norske Statsmyndigheder lod sig bevæge til at gaa
med paa det. At dette kunde ske, var ikke bare en Følge af
Svaghed eller af rent praktiske Hensyn (d. v. s. Ønsket om at
bevare god Fred og Forstaaelse mellem de forenede Biger,
Tanken paa de materielle Fordele, som kunde være at opnaa ved en
eftergivende Politik o. s. v.). Der havde virkelig i Norge dannet
sig en Skole af Politikere, — vistnok ikke meget talrig, men i en
Bække af Aar meget indflydelsesrig —, i hvis Tanker Landets
Fremtid ikke laa i Betning af en stedse videre udviklet
Selvstændighed, men i Betning af en stedse videre Opgaaen i en
svensk-norsk Helstat, — som mente, at det norske Folk var for
lidet og fattigt til at drive en selvstændig national Forretning,
og at dets materielle og aandige Hjælpekilder bedst vilde kunne
udnyttes derved, at det slog sig sammen med et større Folk. —
Dette tjener til at forklare, at de to Brydningstider, skjønt den
ene bare fortsatte, hvad den anden havde begyndt, alligevel
artede sig saa forskjelligt. Det andet Gjennembrud kom langtfra
saa voldsomt eller pludseligt som det første. Ilden tændtes først
lidt efter lidt, istedetfor at slaa med én Gang ud i lys Lue, men,
da den først var tændt, brændte den til Vederlag saameget
varigere og sterkere. De Spørgsmaal, som blev satte paa Dagsordenen
i den anden Brydningstid, var de samme almene og vidt
omfattende, som allerede havde været fremme i den første,
vedkommende den rette Opfatning af Nationens Fortid og den rette Kurs
for dens Fremtid. Man førtes atter op paa et høit Udsigtspunkt,
hvorfra man saa langt tilbage og langt frem. Men Udsigterne
gik dog ikke nu saaledes ud i det endeløse Blaa, som de havde
gaaet i Wergelandstiden. Forestillingerne om Norges gamle Her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
