Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
275
eller ikke brød sig om. Bjørnson er aabenbart langt mere af et
Racemenneske, langt mere norsk og germansk i hele sit Væsen,
end Wergeland var. Saa stor Forkjærlighed Wergeland havde for
de norske Bønder, saameget han færdedes blandt dem og skrev
for dem og om dem, blev han dog i visse Maader altid som en
Fremmed for dem: han forstod ikke dem, og de forstod ikke ham.
At Bjørnson derimod forstod dem, og det allerede fra sin
Ungdom, har han noksom godtgjort ved de Skildringer af Bondelivet,
som blev hans første litterære og vel ogsaa politiske Bedrift (det
sidste nemlig, forsaavidt de medvirkede til at hæve Bonden i
egne og andres Tanker og derigjennem til at forberede hans
senere politiske Magtstilling). Ældre Forfattere havde skildret de
mere iøjnefaldende og ydre Særegenheder ved den norske Bonde;
han, den fødte Psykolog og Menneskeskildrer, opvokset blandt
Bønder, og hvis Fader havde været Bonde, før han blev Prest,
formaaede at trænge indenfor Skallen til selve Kjernen og at give
os sande og gribende Billeder af den norske Bondes indre Liv. —
Til Vederlag for, at Bjørnson saaledes fra første Færd havde
dybere og sikrere Fodfæste inden det nationale Milieu, hvorfra
han udgik, end Wergeland, var han ogsaa mere bundet ved dette
Milieu, havde vanskeligere for at frigjøre sig fra det, saaledes at
han kunde leve med i Livet ogsaa udenfor de derved givne
Grænser. Han synes paa den første Del af sin Bane baade som
Politiker og som Digter at være langt mere eksklusiv norsk, end
Wergeland havde været, langt mere borneret i Hensyn paa sine
politiske Interesser og Sympathier. Vi møder i dette Afsnit af
hans offentlige Liv intet Sidestykke til den Flakken-om i al
Verden og Følen-sig-hjemme under alle Breddegrader, som er saa
karakteristisk for Wergeland og maaske allermest i hans
Ungdomsarbeider. Men paa samme Tid som Bjørnson fra sit
oprindelige nationale Standpunkt havde lang Vei for at naa frem til
Wergelands Kosmopolitisme, havde han lettere end Wergeland for
at forstaa og tilegne sig, hvad der er berettiget i Skandinavismen.
Han havde fra først af mest Øie for det racemæssige, historisk
nedarvede ved Nationaliteten, de finere Nuancer, de engang
udviklede og fastslaaede Særegenheder, som bevirker, at det for alle
Folk fælles Lys brydes forskjelligt hos hvert enkelt, og at hvert
Folk, skjønt det har Maal fælles med de andre, alligevel maa
arbeide sig frem til dem ad sin særskilte Vei. Men det er just
ved at stille sig disse Særegenheder for Øie, at man føres til at
erkjende Folkeslegtskabets Betydning. Det racemæssige ved
Nationaliteten, — det, som skiller Folkene fra hverandre, saa de maa
deltage i den almene Fremadskridning hvert paa sin Maade, — er
just det, som knytter dem sammen i større og mindre Grupper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
