Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Portrætter og Essays
Kristensen Daa kaldte ham i «Granskeren» «denne vor
forunderlige, bare i sin Foranderlighed uforanderlige Henrik Wergeland».
Efterslegten har virkelig uleiliget sig med at samle Stumperne af
ham sammen til et helt Billede, og Arbeidet dermed har ikke
været saa tungt endda. Man har faaet Øinene op for, at noget af
det merkeligste ved denne merkelige Mand, som flk høre
saameget ondt for sit Vendekaaberi og sin Sønderrevethed, just var den
ubrudte Sammenhæng og uforstyrrede Harmoni i hans indre
Væsen. Man har faaet Øinene op for, at han i en sjelden Grad
blev sine Ungdomsidealer tro, og at han i Hensyn paa Livs- og
Verdensopfatning blev staaende uden Tvivl eller Vakling der,
hvor han stod ved sin første Optræden som Digter og Politiker. —
Dette kan nu vistnok ikke siges om Bjørnson. Hans Livs- og
Verdensopfatning har, som før fremhævet, undergaaet store og
iøinefaldende Forandringer, siden han først traadte frem for
Offentligheden. Der har været Perioder i hans Liv, da disse
Forandringer foregik efter en temmelig rask Tempo, og med sin
sedvanlige Aabenhed og sterke Tro paa sit Kald som Folkeleder og
Ansvarsfølelse som saadan har han aldrig forsømt at lade
Publikum faa Del i disse sine indre Oplevelser. Inden Kredsen af hans
altid meget talrige og meget ivrige Fiender har disse Meddelelser
været hilsede med Haan eller fulgte med glad Forventning.
Digterpolitikerens Skude maa blive svært rank nu, har det hedt, siden
han har kastet overbord Skandinavismen, Unionsvenligheden,
Barnetroen o. s. v. Man har øiensynlig haabet, at han vilde
kuld-seile, eller at han maatte reve sine Seil, kanske lade dem aldeles
falde, saa han blev liggende der som et andet Vrag. Men han har
ikke revet, tvertom heist Seilene endnu høiere tiltops og sat nye
Seil til, og er alligevel ikke kuldseilet. Sagen er, at det var en
Øjenforblindelse, naar man forestillede sig, at han kastede sin
Ballast overbord, eller at han brød overtvært med sin tidligere
Livs- og Verdensopfatning. Han brød ikke overtvært med den,
men han udvidede den mere og mere. Hans «Signalforandringer»
har ikke været en holdningsløs Slingring, men en modig og
konsekvent Arbeiden-sig-videre-fremover, —■ Vidnesbyrd om en
beundringsværdig, næsten enestaaende Perfektibilitet og Livsfylde.
De forskjellige Standpunkter, han har indtaget i politisk, filosofisk,
religiøs Henseende, hvori man har fundet saamegen
Selvmodsigelse, og hvortil man saa ofte har henvist for at godtgjøre
«Digterpolitikeren^s Uberegnelighed eller Uvederheftighed, viser
sig ved nærmere Eftersyn at ligge det ene foran det andet i
en og samme ubrudte og ret fremadskridende Linje. Der er
mange Skridt fremover, intet tilbage. Forsaavidt kan det,
Wergeland sa om sig selv paa sit Dødsleie, nemlig at han havde «gaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
