Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
283
beint frem» hele sit Liv igjennem, med samme Ret, om end i en
noget forskjellig Betydning, ogsaa siges om Bjørnson. —
Eftersom Bjørnsons Livs- og Verdensopfatning er blevet en
videre, mere omfattende, er hans Iver for Gjennemførelsen af
Norges politiske og nationale Selvstændighed vistnok ikke i
mindste Maade kjølnet, men Opgaven har aabenbart fremstillet sig for
ham i et noget ændret Lys. Den mere æsthetiske Side ved Sagen,
— den, som svarer til de naturlige Instinkter, til hvad
Slegtsfølel-sen og Racefølelsen kræver, — den, hvorefter det gjælder at
tilveiebringe Harmoni i Folkets Liv og Institutioner og at knytte
paany Baandene, som forbinder med de saa høit beundrede Fædre,
— har traadt noget tilbage i hans Opfatning; til Vederlag har den
mere ethiske Side traadt sterkere frem, — den, hvorefter politisk
og national Selvstændighed først og fremst opfattes som et
Vilkaar for, at Folket kan opfylde paa rette Maade sin Pligt eller sin
Mission blandt Folkene og deltage paa rette Maade i det for alle
fælles Kulturarbeide.
Det hænger sammen hermed, at han i den senere Tid ofte har
været uenig med sine politiske Meningsfæller i Hensyn paa Veiene,
ad hvilke Venstrepartiets unionspolitiske Program bør søges
gjennemført; han har ikke villet være med paa nogen Lirke- eller
Lurelinje, men krævet, at Kortene skulde lægges paa Bordet, og
at man skulde aabent vedstaa, ikke bare hvad man vilde i de
nærmest foreliggende Tilfælde, men hvad man sigtede paa som
sit endelige Maal. Det hænger udentvivl ogsaa sammen hermed,
at han har optraadt saa skarpt mod Forsøgene paa at fremme
Maalsagen ad Lovgivningens Vei eller gjennem Foranstaltninger,
som udelukkende motiveres ved Henvisning til et virkeligt eller
formentligt nationalt Hensyn.
Han har vistnok ladet sig henrive til altfor sterke Udtryk ved
denne Leilighed, idet han har hævdet, at Kulturen maa gaa foran
Nationaliteten, paa en Maade, som om der nødvendigvis skulde
være noget kulturfiendtligt ved Maalsagen. Men det maa nok
er-kjendes, at han i rette Tid advarede mod en Afvei eller et
Skraa-plan, som man er udsat for at komme ind paa ved Arbeidet for
at gjennemføre norsk national Selvstændighed paa det sproglige
Omraade. Der stikker fra først af en god Portion Bomantik i
Maalsagen, og der er altid Fare for, at dette romantiske Element
skal bryde igjennem og blive dominerende, saa Maalsagen
virkelig føres ind i en reaktionær Retning, hvorved Nationaliteten
stilles i Modsætning til Kulturen og foran denne, og hvorved
Hensynet til Fremgangen, Kræfternes frie Udfoldelse ofres for
Hensynet til Hyggen og Harmonien, Tanken paa «Fædrene»
o. s. v. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
