Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. O. Vinje
351
adskillig Stas af ham. Særlig blev han Gjenstand for Hyldest
inden upsalensiske Studenterkredse, og man flk ved denne
Leilighed læse i svenske Blade om det Indtryk, hans «høie» og «ædle»
Personlighed havde gjort. Vi, hans Venner herhjemme, undte
ham naturligvis af Hjertet den Berømmelse, han oppebar; men
det syntes os jo nok, at Berømmelsen kunde have valgt mere
træffende Udtryk end netop disse, og vi drev derfor adskillig
Gjøn med dem og titulerede ham «Hans Høiædelhed» o. s. v.,
hvortil Vinje, som jo ellers var med paa at ironisere over sig
selv, en og anden Gang kunde grine lidt, for Komplimenterne
havde smagt ham godt, og hans Urtionsvenlighed viste i den
nærmeste Fremtid efter dette Traktement adskillig høiere paa
Gradstokken end sedvanligt. — Sin Taknemmelighed mod den
daværende norske Statsminister Sibbern, i hvis Hus han havde
været Gjest i flere Uger, viste han ved bagefter at kaste sig over
Sibberns politiske Modstandere Birch-Reichenwald og Advokat
Dunker, særlig den sidste, som han tidligere havde rost i høie
Toner. Det var i høieste Grad taktløst; Angrebet desuden i og
for sig fordetmeste aldeles ubeføiet, — et rent Overfald paa
sagesløs Mand. Det var ikke til at undres paa, at man
forargedes, og at den gjængse ugunstige Mening om Vinjes Karakter
derved blev bestyrket. Imidlertid tog man dog ogsaa ved denne
Leilighed for lidet Hensyn til de formildende Omstændigheder
og glemte altformeget, at Vinje var en saa særegen formet Natur
og havde gjennemgaaet en saa særegen Udviklingsgang, at det
var ubilligt at stille de samme Krav til ham eller lægge den
samme Maalestok paa ham som paa almindelige
Gjennemsnits-mennesker. Trofasthed mod Personer laa ligesaalidt for ham
som Trofasthed mod Principper eller Grundsætninger; paa den
anden Side kan man sige, at virkelig Troløshed, d. v. s. bevidst
og beregnet Falskhed og Hykleri var ikke mindre stridende mod
hans Væsen. Han var mindst af alt Begnemester eller Spekulant.
Han fulgte sine Indskydelser, uden at tænke paa, om det vilde
være ham til Nytte eller skade ham. Han var et udpræget
Stemningsmenneske, en lyrisk Natur, yderst let at paavirke, let at
lede og vildlede — i saa Maade et rent Barn til sin Dødsdag,
trods den strenge Erfaringernes og Prøvelsernes Skole, han havde
gjennemgaaet. Dette skulde være kommet ham tilgode ved
Dommen over hans politiske Løshed og Uvederheftighed i personlige
Forhold. Men det skete ikke; Juristeri, stivt, høitideligt
Form-væsen, korrekt Hædersmandighed var dengang altformeget
toneangivende, til at der kunde blive Spørgsmaal om at gjøre
Indrømmelser til en saadan licentia poetica. —
Man kan sige, at Vinje var ikke synderlig mindre ustø og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
