Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carlyle 0111 de gamle norske Konger
379
selv. Der er en Uendelighed over os og under os og i os. Vort
Væsen er, som den øvrige Verden, i sin inderste Kjerne et
Vidunder, et Mysterium og vil vedblive at staa som et saadant for
enhver ærlig Tænker, trods al Videnskab. Der er et
hemmelighedsfuldt Dyb i vort Indre, ukjendte Kræfter, som kan hæve Sjælen
udover enhver egoistisk Beregning. Til dette hemmelighedsfulde
Dyb gaar Moralen tilbage, der har den sin Grund. Den er en
Aabenbarede af det evige, guddommelige i vort Væsen; derfor er
dens Bud absolute og skal og maa opfattes som saadanne. Det
er en Bagvaskelse mod Menneskene at sige, at de drives til heroisk
Daad ved Udsigt til Nydelse og Tilfredshed, ved Haabet om
Belønning af en hvilkensomhelst Art, i denne Verden eller i den
næste. Hos den usleste dødelige rører der sig en ædlere Trang.
Den menige Soldat, der leies for at tjene som Kanonfoder, har
sin Krigerhonnør, der intet har med Eksercer-Reglement eller Sold
at bestille. Hvad enhver Adams Søn mere eller mindre ubevidst
stunder efter, er ikke at nyde Livet i Ro og Mag, men at udføre
noget ædelt og stort og hævde sig selv som den i Guds Billede
skabte. Vis den sløveste Arbeidstræl en Udvei hertil, og du vil
se ham blusse op til at blive en Helt. Ikke Nydelse, men
Selv-fornegtelse, Martyrdom, Fare og" Død er de Lokkemidler, der
øver den største Tiltrækning paa det menneskelige Hjerte. Man
er derfor helt paa Vildstraa, naar man, med Bentham eller Paley,
tager det moralsk rette og urette og beregner Gevinst og Tab ved
begge og saa finder ud som Grund til at gjøre det rette, at det
giver et større Overskud. Det er ikke bedre at gjøre det ene end
at gjøre det andet; det ene forholder sig til det andet som Liv
til Død, som Himmel til Helvede.–— «Foolish word-monger
and motive-grinder, who in thy logie-mill hast an earthly
mecha-nism for the Godlike itself and wouldst fain grind me out virtue
from the husks of pleasure, — I tell thee, Nay!» 1
Men, gjælder det om ethvert Menneske, at der er nedlagt hos
ham en Evne til heroisk Opofrelse, en Trang til at leve for høiere
Formaal end den blotte Nydelse, saa gjælder det dog først og
fremst om Historiens repræsentative Mænd, Genierne og Heltene.
Og er denne Trang en Udstrømning af det evige, guddommelige
i vor Natur, saa man altsaa hine Helte, hos hvem den gjør sig
sterkest gjældende, betragtes som særlig «gudebaarne» —
«god-missioned men», der havde en guddommelig Ret til at herske
over sine Medmennesker og at føre dem. Den hele Skabning,
saadan som den udbreder sig for vore Øine, kan lignes med en
1 Du taabelige Ord-Kræmmer og Motiv-knuser, som i din Logik-Mølle har en
jordisk Mekanisme for selve det guddommelige og som gjerne vilde male Dyd
af Forlystelsernes Skaller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
