Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Portrætter og Essays
synes stundom at have glemt, at en Abstraktion er en Abstraktion
og ikke en Realitet, at, hvad man kalder Lov i Historien, er, ikke
en særskilt Aandsmagt, der griber ind i Begivenhederne og
bestemmer de ledende Personers Handlemaade, men alene en
Formel, hvori den videnskabelige Erkjendelse af en vis
Regelmæssighed i Udviklingens Gang har fundet Udtryk. Man synes at
have glemt, at Tidsaanden, de almindelige Tendenser eller
Retninger, hvortil man saa ofte kommer tilbage i den moderne
historiske Videnskabelighed, dog i og for sig selv intet er, at
Tidsaanden ikke selv skriver eller handler, men alene kommer
tilsyne gjennem de enkelte handlende eller skrivende Personer.
Det synes, som om der under den videnskabelige Iver for at
udfinde en lovmæssig Sammenhæng inden de historiske Fænomener
stundom har forstukket sig en demokratisk Nivelleringslyst, en
Antipathi mod de store og en Sympathi for det lidende og
undertrykte Folk, der har bragt Vedkommende til at glemme, at Folket
uden de enkelte Føreres Initiativ overalt og altid har vist sig at
være en blot inert Masse, der kun formaar at lide eller at gjøre
passiv Modstand. Buckle t. Eks., den berømte Forfatter af
Englands Civilisationshistorie, viser sig i sin historiske
Betragtningsmaade at være en ligesaa voldsom og yderligtgaaende Demokrat,
som Carlyle er Aristokrat. Hos ham er Folkene alt, deres
Styrere lidet eller intet. Han omtaler med den yderste Haan Troen
paa de af Forsynet udkaarede Samfundsreddere, —
Indbildningerne om, at Statsmænd, Diplomater, Generaler, hvis Handlinger
og Karakterer er de ordinære Kompilatorers Hovedstudium, skulde
kunne have nogen bestemmende Indflydelse paa
Verdensbegivenhedernes Gang. Han behager sig øiensynligt i at ydmyge disse
Jordens Mægtige og i at vise, hvorledes de i Virkeligheden kun
er Redskaber for de Kræfter, som de indbilder sig at styre; saa
stor end deres Magt kan synes, maa de dog ikke betragtes som
noget mere end de tilfældige og utilstrækkelige Repræsentanter
for Tidsaanden; den holder Traaden og lader dem sprælle en
Stund som Marionetter paa deres snævre Scene, medens der
rundt om dem i Folkedybet dannes Opinioner, om hvilke de
neppe har nogen Forestilling, og som vil styre Udviklingens Gang,
længe efterat deres Handlinger, hvormed Samtiden havde det saa
travlt, har tabt den sidste Rest af Indflydelse.
Buckle’s Verk, hvis Renommé udbredte sig saa hurtigt over
hele Verden og trængte saa dybt ned (saa at det f. Eks. endog
er blevet en af Visdomskilderne for det norske «Morgenblad»!),
har hos det store Publikum, særlig da hos det i England, gjældt
som fuldgyldig Repræsentant for den nye Granskningsretning,
der søger at grunde en eksakt og abstrakt historisk Videnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
