Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Portrætter og Essays
dem, men gaar tillige udover dem; det er, for at granske Lovene
for de organiske Fænomener, nødvendigt at kjende Lovene for
de anorganiske; men hine kan ikke helt og holdent udledes eller
forklares af disse. Man har her et Billede paa Forholdet mellem
de historiske Stormænds Arbeide og det Arbeide, der udføres
i det stille af Masserne, ifølge de alle Mennesker indplantede
Drifter; dette sidste er den nødvendige Forudsætning, —
Grunden, hvoraf hint spirer op og henter Næring; men, om
Hverdags-menneskenes Arbeide fortsættes noksaa længe og under noksaa
gunstige ydre Omstændigheder, vil der dog aldrig blive nogen
Historie af det. Den nye Videnskab vil prøve paa at «forklare»
de historiske Helte, d. v. s. den vil paavise de almindelige
Tidsomstændigheder, der muliggjorde Heltens Optræden og betingede
hans Virksomhed, — de Opgaver, som den forudgaaende
Udvikling havde stillet, og i hvis Løsning hans Storhed alene kunde
komme tilsyne; men dermed kan den ikke ville hævde, at Helten
er et blot og bart Produkt af Tidsomstændighederne, eller at de
Opgaver, som maatte ligge færdige til Løsning, forat han kunde
blive, hvad han blev, vilde have været løste ligegodt, om der
hændelsesvis ikke havde fremstaaet nogen stor Mand.
Verdenshistorien har altid havt en aristokratisk Karakter; det er almene
Idéer, der styrer Udviklingen, og der er Konsekvens i den Orden,
hvori disse Idéer afløser hinanden; men det har altid været
enkelte fremragende Mænd, ved hvem denne Konsekvens er bleven
bragt til Bevidsthed, og som derved har banet Vei for ethvert nyt
Fremskridt.
Heroworshipperen, der klager over, at den moderne historiske
Videnskab ved sin Fremhæven af de almene Tendenser og
Begivenhedernes nødvendige indre Sammenhæng slaar af paa de
historiske Heltes Storhed, skal dog ikke kunne negte, at de
derved ogsaa unddrages den vilkaarlige Behandling efter Smag og
Behag, for hvilken de har været og stedse vil vedblive at være
Gjenstand, saalænge ikke deres Virksomhed opfattes i
Sammenhæng med hine almindelige Tendenser, hvis Love er ubønhørlige.
Den stykkevise Betragtning vil være istand til at vrage og for
dømme endog det største. Medens den fremragende Statsmand,
der har kjæmpet heldigt mod mangfoldige Fiender og gjennemført
ved Blut-und-Eisen-Politik et System, som har faaet varig
Betydning, løftes til Skyerne af dem, der hylder dette System eller
er oplagte til at beundre den hensynsløse, viljekraftige
Hersker-aand, vil han kun bestaa maadeligt for et andet Tribunal, hvor
andægtig Bornerthed, spidsborgerlig Dydzirethed eller en
doktrinær Vedhængen ved et andet System sidder tildoms. Hvorledes
har t. Eks. ikke Dommen over Richelieu svaiet fra den ene Yder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>