Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
Portrætter og Essays
paa orthodoks-theologisk Standpunkt, vil det fremstille sig som
den naturligste Ting af Verden, at en Lære som den lutherske,
hvorved der tillagdes Menneskene Retfærdighed uden nogen deres
Medvirkning, virkede til at fremkalde en skadelig Syndesikkerhed;
de vil mene, at intet er lettere end at forklare, at Luther’s
Hjertesuk: «Herr, himmlischer Vater! lass uns vielmehr in allem
Schmutz und Koth der Si’inde untersinken, nur bewahre uns vor
Verblendung»! — blev opfyldt paa en for ham og hans
Medarbeidere mindre behagelige Maade, uden at man behøver at tage sin
Tilflugt til Hypothesen om, at Fanden har havt sin Finger med
i Spillet.
Under alle Omstændigheder staar det fast, at
Kjendsgjernin-gerne ikke saa ganske harmonerer med den Paastand, at
Reformationens Historie skulde afgive Vidnesbyrd om, at de moralske
Opsving fødes ud af de religiøse. Det er urigtigt, at
Reformationen, forsaavidt man vil datere denne fra Luthers Optræden,
skulde betegne et saa afgjort Vendepunkt, at med den begynder
Fremgangen, medens der forud var idel Tilbagegang; det er
specielt urigtigt, at Moralen først nu skulde have begyndt at hæve
sig, medens den forud befandt sig i et «yderligt Forfald», og
allerurigtigst, at dette moralske Opsving skulde være at føre tilbage
til den fra Luther udgaaede «religiøse Strømning», d. v. s. den
lutherske Troeslære, som til sin eneste eller væsentligste Grund.
Regnestykket er ikke saa ligetil at opgjøre; Sammenhængen er
altfor meget kompliceret, Overgangene altfor jævne og altfor
mangfoldig betingede til det. Der gik et moralsk Opsving forud for
Reformationen; Fordærvelsen inden den katholske Kirkes ledende
Kredse fremkaldte en Reaktion, en Strømning i modsat Retning,
og heri havde den reformatoriske Bevægelse en af sine Kilder
eller Udgangspunkter. Man kunde forsaavidt snu op og ned paa
Chr. Bruuns Paastand og hævde, at hvad Reformationen viser, er
netop, at de religiøse Opsving fødes ud af de moralske. Hvad
dernæst angaar Reformationens Eftervirkninger, saa var disse
ingenlunde ublandet eller ubetinget gode, særlig ikke i Hensyn
paa Sederne, og naar den alligevel kan og bør opfattes som en
Gjennemgang til bedre, friere Tilstande for den europæiske
Menneskehed, da gjælder dette alene paa Vilkaar af, at man tager med
alt, hvad der hører med, og stiller for Tanken alle de Faktorer,
der var virksomme i den reformatoriske Bevægelse, og hvortil
dens Betydning er knyttet, — ikke blot de kirkelig-religiøse, men
ogsaa de alment-kulturhistoriske, nationale og politisk-sociale.
Paa en tilsvarende Maade forholder det sig nu ogsaa med
Kristendommen. Det kan være sandt nok, at «den moralske
Tilstand i Verden var overmaade daarlig, da Kristendommen kom».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
