Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - § 3. Den kirkelige Kunsts symbolske Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
\
Menneskelivet (heri indbegrebet Kunsten selv), er ikke Kunst
i dette Ords høiere Mening, men er enten Leg eller Haandværk.
Kunsten har saaledes i sin Almindelighed den Opgave
ved den realitetfyldte Fantasis Hjælp at gjenspeile det i de
vexlende Fænomener — Naturen eller Menneskelivet —
gjemte bestaaende, man kalde nu dette: det skjønne, det
karakteristiske, det ophøiede (eller i omvendt Reflex: det
komiske, det dæmoniske).
Idet Kunsten saaledes altid i den endelige Form fremstiller
den mod Sanseverdenen vendende Side af et uendelig! Indhold,
indeslutter ethvert Kunstværk i og for sig et symbolsk Ele
ment, selv om dette kun er tilstede som en halvt übevidst
poetisk Stemning (t. Ex. i Landskabsmaleriet), men det kirkelige
Kunstverk er ligefrem helt og holdent af symbolsk Natur.
Og det ikke blot fordi Kirken selv er et synligt Udtryk for
det usynlige, men navnlig paa Grund af Kirkens og Kunstens
indbyrdes Forhold til hinanden.
Kunsten er nemlig ifølge sit Væsen almenmenneskelig
og ikke bunden til nogen bestemt Religionsform; visse Grene
af den har jo oplevet sin hidtil naaede høieste Blomstring under
Indflydelse af ikke-kristne Religionsformer (f. Ex. den antike
Skulptur), andre under Indflydelse at den kristne Religion
(f. Ex. Musiken).
Kristendommen paa sin Side er ogsaa efter sit Væsen
bestemt til at omfatte alle Mennesker, almenmenneskelig og
altomfattende.
Den synlige kristne Kirke er derimod konf essionel,
bunden til bestemte, indbyrdes afvigende dogmatiske Opfat
ninger. Et Kunstværk, der passer for en katholsk Kirke,
passer derfor ikke altid t. Ex. for en protestantisk.
Medens derfor ethvert Kunstværk, hvor verdslig end dets
Gjenstand er, kan være helliget af Kristi Aand og saaledes
kan være 6t kristeligt Kunstværk, 6r derimod ikke ethvert
Kunstværk, hvis Gjenstand 6r kristelig, derfor et kirkeligt
Kunstværk (f. Ex. Verestchagins Billeder af Jesu Liv med
deres rent ethnograflske Interesse). Den verdslige Kunst
kan behandle hele Livet i kristelig Aand, den kirkelige
Kunst kan blot behandle kristelige Gjenstande i kirkelig
Aand. Kirken maa nemlig paa Grund at sin konfessionelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
