Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - § 3. Den kirkelige Kunsts symbolske Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
r
Karakter paalægge den Kunst, der arbeider tor den kirkelige
Gudstjeneste, visse at Konfessionen betingede Grænser. Disse
(^r3KNB6r hindrer Kunsten i at udtoide sig i hele Bin übegrænsede
Væsensfrihed, idet Kirken binder den til visse bestemte Ind
holdssfærer og Typer, nviß Forsvinden eller Forandring vilde
forvirre eller endog forarge Menigheden. (Man tænke sig t. Ex.
en luthersk Kirke formet som en Forelæsningssal eller en
Theatersalon, den korsfæstede Kristus fremstillet i den Stilling,
den korsfæstede i Virkeligheden indtog, Dansemusik i Kirken
0. 8. V.)
Den kirkelige Kunst indordner sig for at tjene Kirkens
Øiemed frivillig inden disse Grænser.
Men da nu den kirkelige Kunst ikke desto mindre maa
kunne optage hele Kristendommens uendelige Livsindhold som
i et Speil inden sin saaledes stærkt begrænsede Ramme, er den
i dobbelt Mening tvungen til at benytte sig af reflekterede,
symbolske (sindbilledlige) Fremstillinger, ja er i selve sit
Væsen hovedsagelig af sindbilledlig Art, idet den nemlig har
sin Betydning ikke i selve de kunstneriske Former, ja ikke
engang i selve disse Formers direkte Indhold, men i den
A and, hvis mod Sanseverdenen vendende Side disse Former
og dette Indhold betegner. Deraf den overordentlig store
Rolle, Symboliken spiller i den kirkelige Kunst, en Rolle,
der giver hele den kirkelige Kunst en symbolsk Karakter.
Navnet Z\3ji|3oXov (af cfufi|3dÅAco — sammenføier) nar egentlig
Betydningen at et Gjenkjendelsestegn, og har sin Oprindelse
tra «Sammenføiningen» af to halve Ringe, ved hvilken den
antike Verdens Gjæstevenner gjenkjendte ninanden. Oldtidens
Mysteriebrødre gjenkjendte hinanden paa lignende «Symboler»,
ligesom selve Kirken jo anvender Navnet Symbolum ikke
blot om Sakramenternes synlige Elementer, Våndet, Brødet og
Vinen, men særlig om Troesbekjendelsen, som Tegn paa selve
Religionens Væsen og Livsindhold.
Anm. Vi indskyder her den Bemærkning, [at saavel den i Skablonen
helt stivnede kirkelige Typus som paa den modsatte Side det «Kunstværk»,
der kun mekanisk kopierer et tilfældigt Stykke Natur, hvert paa sin Side
ligger uHentnl Kunsten, ikke længer er Kunst.
Og endnu en Bemærkning tør maaske her finde sin rette Plads.
Heinrich Ottes Sætning (Kunstarchåol. § 4): «Die Einbildungskraft eines
nn^iaudiFkn XiinstielZ kkmu ein christliches Kunstwerk niemals erzeugen»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
