Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning - 1. De bærende Dele - § 31. Døre - 2. De baarne Dele - § 32. Overligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
H6niB66aiB Xirk6B kortal var 66 li6iliF6 tr6 Xon^6r, i I^6Bian6B
I^irk6B 6N N6i lilßkk6 MNllN6it6BtaiU6Ntli^6 V6^iV6NN666r t’r6Nl
8ti11666.
2. De baarne Dele.
§ 32. Overligger kaldes 66t Led, der danner Overgangen
mellem de bærende og de baarne Dele, der omgiver Bygningens
Aabninger: Døre, Vinduer, Aabninger mellem Søiler (Inter
00iuiUIii6I’) eller M61161N Piller (Pilleintervaller). Den er enten
horizontal, vinkelformet eller buet. Den horizontale Overligger
over en Søilerække kaldes Architrav, Hovedbjælke (Fig. 1).
Den vinkelformede Overligger, der kun sjelden forekommer i
Stenbygningskunsten n^ , benævnes gjerne efter det Folk,
der hyppigst benyttede den: sachsisk Bue Den virkelige
Bue, der dannes af kileformede Stene, kan have flere Former;
66 to VBLB6NtIiABt6 er Nun6dU6H og Bpi6BdU6N.
Rundbuen (Fig. 11) danner en Halvcirkel og har altsaa
sit Centrum midt i Halvsirkelens Grundlinie (Impost, tysk
Kåmpferlinie).
Spidsbuen (Fig. 12) dannes ved at lade to Buedele skjære
hinanden. Den har altsaa — modsat Rundbuen — to Centrer,
der kan ligge enten: 1) i selve Impostens Endepunkter
(den li ge si de de Spidsbue, hvor en ret Linie draget fra lin
posten til Spidsbuens Issepunkt er = den Linie, der drages
mellem Buens to nedre Endepunkter), eller 2) 66 to Centrer kan
ligge udenfor Buen i Impostlinien, da Buen bliver 611 steil
Spidsbue, den saakaldte Lancetbue, eller endelig: 3) de to
Centrer kan ligge inde i Buen, mellem Buens to Endepunkter;
Buen kaldes da en stump Bue.
Bpi6Bdu6i-ii6 1 OA 2 kar uii66r
Forudsætning at lige stærke Mur-
i s Z V666rla^ 6N Btsrr6 V3Lr66vii6 6n6 liiiii6-
buen, Nr. 3en mindre. Derhos har Spidsbuen den væsentlige
Egenskab forud for Rundbuen, at medens man mellem to givne
Punkter kun kan slåa en eneste Rundbue, idet dens Høide
altid bliver den samme (den halve Afstand ni6il6ni Impoßt6rn6). kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
