Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning - 2. De baarne Dele - § 32. Overligger - § 33. Træloft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man mellem de samme to Punkter slaa Spidsbuer af vilkaarlig
Høide, og mellem Punkter, der staar i ulige indbyrdes Afstand,
slaa Spidsbuer af samme Høide, hvad der — som vi senere
skal se — bliver af stor Betydning for Buens Anvendelse i
Hvælvkonstruktionen.
§ 33. Træloft. Ved Kirkernes Tagværk skjelner man
mellem det indre Tag (Loftet) og det ydre Tag. Det ydre Tag
er enten af Træspaan, Metal, Skifer eller Tegl. Over
Midtskibet hviler et Sadeltag, over Sideskibene enten Pulttag eller
Gavltage, et svarende til hver Travé (Hovedbueafdeling) i det
Indres Hvælv (Domen i Braunschweig, Magdeburg o. fl. St.),
hvorved altsaa den lange Linie brydes og Mønens Linier gaar
ind imod Kirkens Længdeaxe. Apsiderne havde enten
kegleformet Tag eller Valmtag (til alle Sider heldende Tag uden
Gavl). Hallekirkerne havde sædvanlig et eneste uhyre Sadeltag.
Det indre Loft er enten at Træ eller at Sten, kvad der omtrent
vil sige det samme som: enten fladtækt eller hvælvet.
 |
| Fig. 13. Sprængværk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
