Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - Tillæg - § 55. Kirkebygningens Symbolik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
(hurd), de forstandige Mænd, som kraftigen gjør Modstand mod
Kjætterne og holder dem udenfor Menigheden. Gulvplankerne
(golfpdi) 61- de ydmyge, der yder det hele Folk desmere Opret
holdelse, jo mere de selv er udsatte for at nedtrædes at alle.
De faste Bænke (setopallar) rundt Kirken er de barmhjertige,
der støtter de svage. De to Langvægge (tveir JcirMoveggirJ
betegner den af Jødekristne og Hedningekristne dannede Menig
hed. Den vestre Gavlvæg (briost-pili) betegner ham, som
forener de to Folk og selv er Bin Menigheds Bryst og Skjold.
Gluggen i denne Væg er den af ham skjænkede Oplysning.
Den østre Gavlvæg mellem Skib og Kor er den Helligaand;
thi gjennem dens Aabning kan Mennesket se inH i de him
melske Ting (Koret). De fire Hjørnestave (hornstajar) er
de fire Evangelister, Bp3Lrr6ta^6t f><V/^) de, der d3kV6r sine
Øine mod Himlen og ved sine Bønner beskytter Guds Menighed
mod Fristelse, ligesom Taget beskytter Kirken mod Regn.
Stavlægjerne og Tagets Aaser er Bt^l-68M3K1i6 (Abbeder og
Høvdinger), der er satte Menigheden til Støtte og Sammenhold.
Tværbjælkerne (dværtre), der støtter Væggene, er Kirkens
gavmilde Velgjørere. Klokkerne er Præsterne, der gjør
fager Lyd for Gud og Mennesker. Kors og Krucifix (crossar
oc rodorj betegner Asketer, der bærer Kristi Pinselsmærker
paa sit Legeme.
Men Kirken betegner — fra en anden Side seet — siger
samme Kilde — ogsaa det enkelte Menighedslem; Koret er da
Bønnen, Altaret t^MrliAii666ii, Altarklæderne 66 gode Gjer
ninger o. 8 v. Endelig betegner Kirkegaardsgjerdet (gardr um
kirkiu) lagttagelsen af alle de gode Ting, hvorom her er talt,
og Kirkegaardene (kirJciugarår) skal vække vor Tanke til at
efterfølge deres gode Exempel, som før os er vandrede ud af
Verden. Endelig nævnes Renselsesbrønden (sTtirnarbrunnr,
Døbefonten?), der renser fra Synd som (Angerens) Taarer. En
angivelig ældgammel Symbolik gjør Korskirken til et Billede
af Kristi Kors («det udhulede Kors») eller af den korsfæstede
selv, der skuer mod Vesten, og det undertiden fra Kirkens
Hovedaxe afvigende Kors skjæve Retning skal 6a betegne den
korsfæstedes bøiede Hoved (om den virkelige Aarsag se § 13).
Vesttaarnet eller 66 to Vesttaarne skal betegne Naglerne i
hans Fødder, de to Taarne ved Korsarmene, hvor 66 fore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
