Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - Tillæg - § 55. Kirkebygningens Symbolik - § 56. Kirkelige Bygningssagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
kommer, Naglerne i hans Hænder o. s. v.; men alle saadanne
Sindbilledmagerier 61- som oftest først indlagte i 6u forholdsvis
meget sen Tid og stemmer endog ofte aldeles ikke med den
oldkristne Symboliks Karakter.
Anderledes forholder det sig naturligvis med Billeder, der
er knyttede til Kirkebygningen, og dviB Plads i Bygningen har
en symbolsk Betydning, der fra først af er tilsigtet. Saaledes
indtager Kristusbilleder, Mariabilleder og Helgenbilleder selv
følgelig oftest fremtrædende Pladse, kronende Taarne og
Gavle, eller ståaende paa Altare, i og over Indgangsportaler
o. 8, v., IU«H6I18 Billeder at onde dæmoniske Magter, Djævle,
Trolde, Satyrer (Lidenskaber) o. 8. v. gjerne anvises Pladse
under bærende Led, som de, der mod sin Vilje maa tjene og
bære Kirken — saaledes de gothiske Vandspyere, Figurer
under Søileplinter eller stundom i Kapitælerne (som bærende)
o.’s. v. Om selve de symbolske Billeder henviser vi naturligvis
til den ikonografiske Del.
Paa Indgangsvæggene anbragtes ofte Jagt- og Krigsscener
— i Norge stundom Billeder af Sigurdsagnene, alt som Gjen
stande, der skulde lades tilbage udenfor Kirken af den ind
trædende. Satirer over Geistligheden forekommer oftere (St.
Peter i Spoleto. Kungshusby Kirke i Upland o. fl. St.).
§ 56. Kirkelige Bygningssakn. Til mangfoldige middel
alderske Kirkebygninger knytter sig Bygningssagn — vi kaldte
dem nylig Kirkebygningens episke Poesi. De allerfleste af disse
Sagn er Vandresagn, der forekommer — med eller uden Varianter —
ved de forskjellige Kirker. For kun at nævne 66 vigtigste i
vort Land existerende erindrer vi om Sagnet om den hellige
Kirkebygger (St. Olaf, St. Lars), hvem Jætten (andetsteds
Djævlen) lovede at bygge Kirken inden næste Daggry, mod at
han enten skulde kunne nævne hans Navn eller give ham Sol,
Maane og begge sine Øine. Da han forgjæves søger at udfinde
Navnet, bører han Jættekvinden synge for sit Barn inde i
Fjeldet: «imorgen kommer Fin (Skalle, Sig) med Sol og Maane
og Kristenmands Øine klare», og han kan nu møde Jætten 1N66
hans Navn ved den færdige Kirke (Hiterdal, Avaldsnæs,
Trondhjems Domkirke, Lunds Domkirke) 6t Sagn, der tydeligvis
gaar tilbage til Mythen om Jætten som Æsernes Bygmester.
Kirkelig Kunstarkæologi. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
