Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Første Kapitel. Symboliske Billeder - § 90. Kirkelige Allegorier - § 91. Mystiske Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Tjeneste. Ræven sees prækende Tor Gjæsseue og- løbende bort
med den snappede Gaas i Munden (se en hel Række i Kungs
husby Kirke i Upland Og paa Fasaden af S. Pietro ved Spoleto).
Jødedommen fremstilles ofte Vkd Jøder, der dier en 8o o. s. v.
Den violinspillende Abe, der blandt andet forekommer paa
Domen i Chartres og i Mære Kirke (Inderøen) erindrer om
Asinus ad lyram>, men Betydningen er neppe bekjendt.
Om Dyrene paa Stenen i Lynner Kirke, Uhyret paa Sax
hong Kirke og Dyrehovederne paa Vernæs Kirkes Bjælker har
allegorisk Betydning, er ikke sikkert.
Blandt de allegoriske Billeder indtager Døden en egen
Plads. Mest storartet og gribende skildret i «Dødens Triumf»
i Pisas Campo Santo, ca. 1350, vistnok under det umiddelbare
Indtryk af den store Pest i 1348. Allerede tidligere, men
navnlig efter den sorte Død, ca. 1350, og lige ind i det 19de
x\arhuudrede sysselsætter de saakaldte Døddanse Kunstner
fantasien (danse macdbre, Chorea Machabæorum, 2 Makk. 6, 7 eller
Kap. 7). Døden fremstilles snart halvt symbolsk som Skeiet,
snart væsentlig karakteriseret ved sine Attributer Ljaa og*
Timeglas eller spillende og dansende med Repræsentanter for
de forskjellige Stænder, ligefra Paver og Keisere ned til
Tiggere og Narre. Ofte kr hver Fremstilling i den lange
Række ledsaget af en Indskrift, stundom paa Vers. Den be
rømteste af disse Døddanse var den paa Dominikanerklostret»
Mur i Basel («der Tod von Basel») fra 14de Aarhundrede,
endnu synlig i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, men nu
kun kjendt gjennem Tegninger. I Liibecks Mariakirke og paa
Neuer Kirchhof i Dresden findes endnu berømte Døddanse (den
sidste plastisk, fra 1534). Forøvrigt mangfoldiggjordes disse
Døddanse ogsaa i Træsnit og Kobberstik (Hans Holbeins be
rømte «Todtentanz»). Ogsaa Poesien og Musiken har bemæg
tiget sig dem (Saint Saéns).
§ 91. Mystiske Billeder. Til disse henregnes først og
fremst Gnostikernes saakaldte Abraxasgemmer, et Navn, der
ifølge nogle udledes af det ægyptiske abrelc, det Ord, ved eller
for hvilket alle skulde bøie Knæ (Gen. 41, 43), men rime
ligvis er af persisk Oprindelse, idet disse Gemmer udgik især
tra Basilidianerne, og Navnet peger paa de til Aarets 365 Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
