Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 94. Hedenske historiske og mythiske Fremstillinger (uden nogen underlagt kristelig Betydning) i kristne Kirker - § 95. Hedensk-mythologiske Billeder med direkte underlagt kristelig Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
mindre beslægtede Fremstillinger) paa Portalerne fra Hyllestad
{Fig. 75), Vegusdal og Austad Kirke i Sætersdalen, fra Lardals
Kirke i Jarlsberg, i Opdals Kirke i Numedal, ligesom paa to
Kirkestole i og fra Hitterdals Kirke.
Disse hedenske Billedere Plads paa Kirkeportaler forklares
vel nærmest delB 80M en ludrsmmelBe til vore idrætsdygtige
Bønders Forkjærlighed for sin gamle Nationalhelt, dels derved,
at Kirkeindgangen jo var forbeholdt de mere verdslige Frem
stillinger, der skulde lades tilbage udenfor, naar den troende
traadte ind i Kirken, men dels og navnlig vel ogsaa derved,
at Sigurd for Folkebevidstheden nu gjennem de hedenske Old
kvads Overgang til kristne Kjæmpeviser (ca. 1200) stod som
typologisk kristen Ridder og Helt, idet Dragens Overvinder,
Sigurd, vanskelig lod sig skille ud fra de to hellige Drage
dræbere, Michael og St. Georg, der 83,a ofte Blia6B tr6inBtili6de
paa Kirkernes Yægge, typologisk betegnende Kristus, Dragens
Overvinder. I samme Mening ser man Kodrus, der ofrede Bit
Liv for at skaffe sit Folk Seier, fremstillet som Antitypus for
Kristus. Barne-Genier fremstilles ofte uden at betegne P^ngle.
§ 95. Hedensk-mytliologiske Billeder med direkte under
lagt kristelig Betydning. Saavel paa Sarkofager fra Kata
icoinderne som paa Katakonidern6B Vægge forekommer en og
anden Gang Fremstillinger af græsk og romersk Mythologi,
der snart paa Grund af Tankens Indhold, snart fordi den
ydre Form dækker en kristelig Forestilling, er anvendte i
kristelig tvpoio^ißk Betydning. Af første Art er: Orfeus,
spillende for vilde Dyr, = Kristus, der dæmper Vildskaben i
Hedningernes Bryst; Amor og Psyke, hvor Amor er den
guddommelige Kjærlighed og Psyke, den menneskelige Sjæl
som Gjenstand for denne; Odysseus lader sig binde til Skibets
Mast, idet han seiler forbi Sirenernes 0 = Mennesket, der
binder sig til Korset for at undgaa Fristelserne. Da Mast og
Raa danner Koi^tormen, tßnk6B Odysseus vistnok ogsaa som
Kristus paa Korset. Til den anden Art, hvor den blotte ydre
Form benyttes for at frembringe den kristelige Betydning,
hører: Hermes med Væderen paa Skulderen (Hermes Krioforos)
der erindrer saa levende om den gode Hyrde med Lammet paa
Skulderen, at den træder i hans Sted. Paa samme Maade
Kirkelig Kunstarkæologi. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
