- Project Runeberg -  Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi /
184

(1902) [MARC] Author: Lorentz Dietrichson - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 100. Nytestamentlige Enkeltskikkelser. Treenigheden - § 101. Billeder af Gud Fader - § 102. Kristusbilledet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184
* I den gothiske Tid optræder Fremstillingen at’ «Mariæ
Kroning», hvor Faderen og Sønnen — gjerne med Pave- og
Keiserkrone paa Hovedet — kroner den mellem dem staaende
Maria, medens den Helligaand i en Dues Skikkelse svæver
over hende.
Mod Middelalderens Slutning opdukker endelig en — ialfald
æsthetisk og i Forhold til hine — værdigere Fremstilling, idet
Faderen fremstilles som en ærefrygtbj^dende, kronet Olding,
der i sit Skjød holder den korsfæstede Kristus, over hvem Duen
svæver, en Fremstilling, der gik over i Renaissancen (Albrecht
Diirer). Yort Universitets Oldsamling har en middelaldersk
plastisk Trinitetsfremstilling at denne Art.
§ 101. Billeder af Uud Fader. Gud Fader fremstilledes
af samme indlysende Grunde (Ex. 20, 4; 33, 20; Joh. 1, 18;
6, 46; 1 Tim. 6. 16; 1 Joh. 4, 12), der forbød Fremstillinger
af Treenigheden, ikke i Oldkirken — kun en eneste Gang ser
vi Gud Fader med Sikkerhed fremstillet paa en Sarkofag fra
en af Katakomberne. Mellem den ofrende Kam og Abel staar
nemlig en Skikkelse, der ikke kan forklares anderledes end
som Gud, der forkaster den enes, men antager den andens
Offer. Ellers antydes Gud Fader kun ved en fra en Sky
udrakt Haand (se § 89) eller en velsignende Haand. Bftersom
imidlertid den antropomorfe Billedtrang voxede, anvendte man
Kristustypen til Fremstilling at Faderen med Henvisning til
Joh. 1, I—3. 14; 10, 30; 12, 45; Col. 1, 15.
I det 14de Aarhundrede gjordes Typen ældre end Kristus
billedet som «d6n gamle at Dage» (Dan. 7, 9. 13. 22), som
Billedet af en Olding, prydet med alle den geistlige og verdslige
Magts høieste Insignier, Krone, sceptel-, Ni^B3kdle (o: Universet).
Eenaissancen optog ganske tydelig og uden Sky Jupitertypen
for deslige Fremstillinger.
§ 102. KristusMlledet. Man skjelner mellem de alminde
lige Fremstillinger af Frelseren (Salvatorbilledet) og I^rein-
Btillintzei-ne at den korBt3LBt6de (XrueitlxdiUeder). Begge Arter
hviler dog paa den samme Typus. Fremstillingerne af Jesus
barnet indgaar i Madonnabillederne (den hellige Familie), hvorom
senere.
Balvatoidilledet (nvormed man undertiden i indBkr3knket>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:48:47 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeark/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free