Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 102. Kristusbilledet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
iix6t 81F N166 6t Baa Bt3Li’kt, at sikt Bnart 81’ likt all6an6r6 dk
86ii’6n66 Bvnidoluin i 66N Ki’iBtn6 XunBt.
Den earoiiNFlBk6 og romanske Xrueitixtvv6 (den
ældre idealistiske Type) fremstiller Kristus endnu levende, u66N
Spor af Smerte, Hovedet opreist, staaende paa Korsets Suppe
daneum (Fodhræt) med de gjennemborede Fødder ved Siden
af hinanden (altsaa ialt fire Nagler). Oprindelig beklædt med
en Kjortel (colobium), faar Billedet snart kun et Hott6kiL6H6.
len senere Tid, da hine beklædte Xi’uoitix6r var endte, gav
deres Opdukken i en Tid, da man antog Colobiet for en
Kvindedragt, Anledning til Sagnet om den kl)i-8tN8t666, BkMo
gede Xvin66 (Sta. Wilgfortis, heil. Xumm6riiiBB). Ntt6i-kaan66ii
dsi66kB Hovedet tilhøire, som træt, ogsaa paa 66 romanske
Krucifixer, der dog væsentlig synes at fremstille Kristus som
triumferende i Døden. Herom vidner det ogsaa, at Sol og
Maane oftere atdil66B grædende over begge XorBarni6ii6, og at
66 romanske Krucifixer aldrig bærer Tornekrone, men 66rimo6
ofte en Kongekrone, især i 66 skandinaviske Lande.
Som nogle af 66 mærkeligste norske Krucifixer fra romansk
Tid kan mærkes Krucifixerne i Nykirke (Jarlsberg), i Urnæs
Stavkirke (med Suppedaneum), fra Rinde Kirke (kronet — nu i
Bergens Museum), fra Giske Kirke (sammesteds), et meget
plumpt over Korbuen i Mære Kirke og et i Aardals Kirke
(Hjelmeland).
Et mærkeligt Omslag i Opfatningen foranlediger i Midten
at det 1366 Aarhundrede Overgangen til den gothiske
Krucifixtype (den yngre, realistiske Type). Dette Omslag*
betinges vistnok oprindelig ved den større Interesse for det
faktiske, virkelige, menneskelige ved de nytestamentlige Be
givenheder og det derved vakte Spørgsmaal om, hvorledes
Kristus virkelig liav66 866t ud paa Korset, der fremkaldtes ved
Besøgene paa selve de hellige Steder under og efter Korstogene
— ligesom engang 8 a 900 Aar tidligere Helenas Besøg ved
den hellige Grav nav66 vakt Bvsr^Binaai6t om Xrißtußportre6t6r.
Mere og mere oprørtes Tanken mod, at Kristus havde staaet
som en Deus triumphans paa Korset; 66 6xa1t6r666 Aarhundreders
mystiske Aand vilde lide med den lidende paa Korset — og
66N store aan66li^6 Ii6V3LA6iB6, 661’ med Franz at Assisi og
hans Aabenbarelse at den ’korsfæstede Seraf og Modtagelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
