Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 102. Kristusbilledet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
f
at’ Saarmærkerne (Stigmatisationen) som Midtpunkt fra 1220-
Aarene udbredte sig over Europa, maatte jo bidrage til stærkt
at akcentuere Lidelsen og Døden paa Korset.
Fra ca. 1250 hersker derfor en ny Fremstilling af Kruci
flxet. Kristus staar ikke mere, han hænger paa Korset, døende,
med Udtryk at den høieste Lidelse, ofte frygtelig asketisk af
magret. Hovedet er bøiet tilhøire (kun sjelden tilvenstre),
in6d6NB Fødderne er slagne over hinanden (som Kegel
høire over venstre) og saaledes ialt kun tre Nagler anvendte.
Den døendes Hoved bærer Tornekrone.
Ifølge Legenden var Kristi Kors arbeidet af en Aflægger
at Livsens Træ i Paradiset, som 86tn tiav66 plantet paa Adams
Grav, der fandtes paa Golgatha. Det Dødninghoved med
Dødningben, der oftere sees ved Korsets Fod, siges derfor at
betegne Adam, den gamle Adam, modsat den nye paa Korset.
Som Bifigurer sees nu ofte Maria og Johannes samt den
romerske Høvedsmand Longinus, der med en Lanse aabner
Kristi Side — sædvanlig den høire (Éz. 47, 1 . 2) samt Krigeren,
der rækker ham Eddiken — Legenden Kald6i- ham Bt6pnaton.
Jansenisterne, der antager, at Kristus kun er død for de ud
valgte, ikke for alle Mennesker, fremstiller den korsfæstede
med Armene ikke udbredte, men vertikalt løftede over Hovedet.
En atviF6ll66 t^riBtuBtr6inBtillinF er den, som fremgaar at, at
Sophia», Visdommen (ifølge Visd.s Bog 7, 12; 8, 2. 3; 9, 9.
10. 11. 17), tænkes som identisk med Xoyoc (Ordet) og altsaa
som identisk med Kristus. Men det ni3Lrk6iiF6 er, at liaa
samme Tid paa flere af de nævnte Steder Visdommen betegnes
som Guddommens kvindelige Side, hvad der ikke blot har
ført til, at Kirker kakles «Hagia Sophia» (t. Ex. i Konstantinopel),
skjønt de vitterlig er viede til Kristus og ikke til nogen
kvindelig Helgen at Navnet Sophia. men ogsaa til det endnu
mærkeligere Faktum, at den romanske Kunst afbilder den
skjæggede Kristustype som den guddommelige Visdom i en
Dragt, der synes kvindelig, og med Indskriften cSancta Sophia»
ved Siden, medens de enkelte «Sciences» er personiflcerede som
Kvinder. (Prudentius’ Psychomachi, Haandskr. fra 12te Aarh.
i Bibl. St. Pierre i Lyon, afbildet i min «Kristusbilledet»,
Fig. 54.)
d6rsint6 plaBtiBk6 ?r6niBtillinss6r at XriBtuB kan NL6VN6B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
