Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - Tillæg. De kirkelige Indskrifter - § 111. Indskrifternes Indhold. Gravskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
206
anima reqviescat in pace.» Slutningsformlerne vexler nu mang
foldigt som: «cujus memoria apud superos sit in benedictione» etc.
Sjeldne er derimod i denne Periode Begyndelsesformler som
«Hic jacet» eller «Mc in domino quiescit». Efterhaanden for
svinder Latin for Modersmaalet, og almindelige moralske Ne
flexioner over Døden bliver sædvanlige: som: Ich vor — Du
na(ch) o. lign., der klinger som Reminiscentser fra Døddansene.
Allerede fra det 13de Aarlumdrede kjender man den senere i
forskjellige Former saa ofte anvendte Sentens: «Id, quod sum,
tu eris; quod tu es, ego fni.» «Hvad jeg er, det skal du vorde
— livad Hv er, Het har jeg været.»
Fra Enden af det 15de Aarhundrede stammer den karak-
teristiske Indskrift (paa Mag. Martinus af Biberachs Grav i
Heilbronn) :
«Ich leb — weiss nit wie lang,
Ich stirb — null weiss nit wann,
Ich fahr — weiss nit wohin:
Mich wundert, dass ich fröhlich bin.» 1)
De lange, kjedsommelige og svulstige Grav- og Epitaph-
indskrifter tilhører det 17de og 18de Aarhundrede, og har
i vor Tid veget Pladsen for kort Angivelse: «Her hviler» med
l) Drastisk er to af H. Otte meddelte Gravskrifter, en i Bülowkapellet i
Doberans Klosterkirke i den Müllerske Familie-Gravhaelving
Wieck, Düfel, wieck, wieck wiet von my,
ick scheer mic nig een Hahr um die.
Ick bün ein Meckelborgsch Edelmann,
Wat geit die Düfel mien Supen an?
Ick sup mit mienen Herrn Jesu Christ,
Wenn du, Düfel, ewig dösten müst,
Un drinck mit öm söet Kolleschahl,
Wenn du sitzt in der Hellenquahl.
Drum rad ick: wieck, loop, runn un gah,
Efft bey dem Düfel ick to schlah.
[Eller, ved Djævelen, jeg slaar til(?).]
Den anden i Mariakirken i Lübeck ved en Figur med krumme Ben:
Nier leit der Borgemeister Kerkering,
De so schief up den Vöten ging.
O Her, mak öm de Schinken lick,
und help öm in din Hemlrik.
Du nimmst dy ja de Schape an,
Las doch den Buck ok mede gan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
