Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Opdragelsesarbeidet og Budene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 213
der end yderligere skjærpar det, da det dog egentlig er falsk ed, som
her forbydes. Men i evangeliet heder det derimod: “I skulle aldeles
ikke sværge, men eders tale være ja, ja og nei, nei, og hvad der er over
dette er af den onde.” Man ser saaledes, at al ed er mod
kristendommen, hvilket dog ingen kristen stat har taget hensyn til, men
tvertimod paabudt edsaflæggelser ved lov.
“Kom ihu at helligholde hviledagen, ” heder det videre. “Sex dage
skal du arbeide og gjöre alle dine gjerninger; men paa den syvende,
der er Herrens din Guds hviledag, skal du ikke arbeide, ei heller din
sön, eller din datter, din tjener eller tjenestepige, din oxe eller dit
asen, eller fremmed, som er hos drgz, paa det at din tjener og
tjenestepige maa have hvile saavel som du.” Man ser heraf, at dette bud
befaler at arbeide i sex men hvile sig den syvende dag, uagtet Luther
har borttaget den del af budet, der anbefaler arbeide i de sex dage.
Alligevel bestemmer det ikke, at den syvende dag alene skal anvendes
til gudstjeneste,og hos de ældre hebræere feiredes den med leg, glæde,
gjæstebud og andre uskyldige tidsfordriv.
Dette bud, paa hvilket det nye Testamente lægger mindre vægt,- —
det heder udtrykkeligt, at det er lovligt at gjöre godt paa sabaten—er
egentlig blot et civilt lovbud hos folk, som har helligdag; thi man
kunde jo let tænke sig en stat der bestemte enten aldeles ikke at have
nogen hviledag eller at overlade dens bestemmelse til enhvers for
godtbefindende. Et bud om hviledagens hellighed her var en fuldstændig
overflödighed.*) Hellerikke synes det at være et moralsk bud at
anbefale arbeide, thi arbeide maa man i et hvert fald, hvis man vil
existere. Og den som er anderledes stillet, kan jo være fri for arbeide,
om han har lyst. Men en eller anden slags hvile er nödvendig, da
menneskene ellers skulde slide sig selv og hverandre aldeles ud.
“Du skal hædre din fader og moder, paa det at det maa gaa dig vel,
og du maa længe leve i landet, ” heder et andet bud, hvori de sidste
ord mere er at anse som et poetisk tillæg end som havende nogen
*) I det nye Testamente paabydes ingen helligdag og Paulus advarer
mod antagelse af jödiske skikke med nymaaneder og sabbater (Gal. 4:
10; Col. 2, 16). De kristne især de kristne jöder optog saaledes
helligholdelsen af sabaten fra jöderne, men dette forandredes senere
saaledes, at man sammentraadte til andagt og bön om söndagen,
opstandelsens dag, istedetfor som för om lördagen. Alligevel svnes man ikke
at have holdt söndagen eller hver söndag hellig för i en senere tid, og
keiser Constantin berettes at have i aaret 321 paabudt, at solens,
(Apollos) dag skulde kaldes hellig, med undtagelse af med hensyn til
jordarbeide, der ogsaa da kunde forrettes. De, der paa farisæervis
skriger saa paa söndagens hellighed,kan hertil ikke opgive nogen grund
hverken fra skriften eller fra kristendommens begyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
