Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 MENNESKET
himmelfart, saa at han tilslut er givet al magt i himmelen og paa
jorden. Hos Paulus (i Rom., Corinth. og Galaterbrevene) er Jesus ogsaa
et menneske men blot i lignelse af syndens kjöd, et ideelt og
pneumatisk menneske, der netop gjennem opstandelsen fra de döde blev
Guds sön i höieste betydning, men alligevel underordnet faderen, der
opvakte ham fra de döde og lagde alt og alle under ham, sig selv
undtagen. I aabenbaringens bog har han ogsaa först efter opstandelsen
steget op til sin guddoms magt og herlighed og er bleven den förste og
sidste, men er underordnet faderen. I Colosser og Epheserbrevene er
kristologien endnu höiere, thi her siges han at være den usynlige
Guds representant, et synligt billede i verden af den usynlige Gud, og
har forsonet alt med Gud i hele universet samt er blevet et
centralvæsen for alle fornuftsvæsener. I Ebreerbrevet, hvis jödiske forfatter
er ubekjendt og rimligvis ikke har været nogen apostel,er Kristus
ogsaa en Gud, hvis trone varer fra evighed til evighed, et gjenskin af Gud,
hans herlighed, skin og hans varme, hans rette billede og over englene,
samt det nye testaments ypperste præst, der har ofret sit eget blod
som syndeoffer. Den mest gnostiske kristologi findes i det fjerde
evangelium; thi Kristus har her stegelt ned til jorden som Gud og blevet
menneske og vender tilbage til sin forrige herlighed, saa at ikke engang
hans födsel omtales, han er blevet et aabenbarelsesorgan paa jorden
forat lære menneskene om faderen, der ei selv kan aabenbare sig.
Senere idealiseredes Jesus i den grad, at hans nærværelse paa jorden blot
ansaaes som en synkværvning, som hos doketerne, eller det samme som
Faderen selv som hos patripassianerne. Men först ved kirkemödet i
Nicæa 325 bestemtes han ved afstemning og en keiserlig lov at være
Gud af Gud og af samme væsen som faderen.
I den förste kristne menighed havde man kun et slags tilsynsmand
eller episkopos, hvis fornemste opgave var den financielle forvaltning,
og presbytere, eller de ældste i forsamlingen, der var raadgivere og
ledere. Dertil kom ogsaa diakoner eller tjenere forat være
menigheden til hjælp ved alle forefaldende omstændigheder. Kristendommen
var saaledes en religion uden præster,uden altere og uden ceremonier.
Dens bekjendere sögte blot at ligne sin mester i renhed og uskyld, i
kjærlighed og fordragelighed, i venlighed og tröst, og levede i haabet
om et uforgjængeligt liv og de dödes opstandelse. Thi kristendommens
vakre lære om vor himmelske fader, om menneskenes sön og om
himmerige, til hvilket alle mennesker som lever i kjærlighed, som haaber og
tror paa Guds eneste söns navn, har barneret,er ikke nogen tom
lærebygning, noget theologisk system, men en lære, som Jesus selv
efterlevede og for hvilken han döde og beseirede döden i opstandelsens
herlighod. Den er en salig hjertets aandelære, i hvilken vi ogsaa skal
leve og, dö for med ham at faa tage del i herligheden som
opstandelsens börn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
