Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Den menneskelige Lidelse og Livets Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 887
Thi hvor fattig, hvor lidende og hvor fortrykt et menneske end maa
være, saa har han dog en og anden gang seet et lyst solglimt gjennem
taagen, en eller anden venlig stjerne tindre sig imöde i nattens stille
dunkelhed. Det har fölt sin sjæl oprömt, sit hjerte lettet, og fundet
tröst eller glæde, haab eller fred i de lysere öieblikke, i hvilke det har
havt besög af skjönhedens aabenbarelse.
Endnu mere maa dette gjælde om dem, der ikke i den grad er
blevne forskudte i livet,at de egentlig anser sig for ulykkelige,og til hvem
denne poesiens venlige genius daglig frembærer noget skjönt i tanker
og önsker, nogen ny ide, nogen ny sandhed eller noget stort eller ædelt
i mindet eller i synskredsen. Og alt det rige, som vi nyder, alt det
ædle vi föler, og alt det sande, vi erfarer, er en gave af Guds
kjærlighed aabenkaret i naturens omvexlende rigdomme og i vort eget bryst.
Det er himlens sendebud til vor sjæl,der lærer os at fatte en og anden
skjönhed af höiere værd og omstraaler os med sollys af de rigeste
farveskiftninger.
Livets poesi er saaledes ikke blot et fantasiens gudsbarn med sine
anelser i skyerne og sin drömmeverden digtet i verdensrummet, men
selve virkeligheden af alt det glade, som glæder os, det skjönne, som
henrykker os, det sande, som forædler, og det himmelske, som smiler
mellem taarer og vinker os opad til haab og fred, til kraft og
udödelighed. Poesien og ikke sorgen er vor slægts modersmaal og en
nödvendighed for menneskets grundvæsen, uden hvilken jorden skulde
ödelægges under forvirringens vold og sorgernes herrevælde, om end
denne himmelske gudegave har sine forskjellige ytringer i de
forskjellige aldere af livet og den menneskelige tilværelse.
Om barnets himmel hænger fuld af lyrer og det rene guld, som dig-
notisonens magt over den indsovnede har nemlig begge en saa stærk
indflydelse paa nervesystemet, at f. ex. visse lammelser, der har
existeret i aarevis, ophörer. Herpaa—paa sindsbevægelsens virkning
gjennem nervesystemet paa legemet, beror i almindlighed
“helbredelsen gjennem troen;” at Boltzius har helbredet visse syge er saaledes
ikke mærkværdigt, ligesom det er klart,at naar han har mislykkes i sine
kure, dette ikke altid har sin grund i mangel paa tro hos patienter,
men kan ligge i sygdommens art. Det er naturligvis ikke alle
sygdomme, paa hvilke nervesystemets tilstand kan öve nogen indflydelse.
Men paa den anden side er det klart, at om patienten ikke kan tro,
men er en tvivler, saa kan ikke Boltzius’s bönner have nogen
indvirkning, thi den rette sindsbevægelse fremkaldes i saa fald ikke. Lykke-
ligvis kan en saadan person blive ligesaa sikkert frisk ved hypnotisk
behandling. Denne nervesystemets egenskab—at kunne udöve en saa
overordentlig indflydelse paa legemet—har lige til den sidste tid været
ubekjendt for videnskaben, hvorfor mennesket har savnet al
systematisk kundskab derom, og dette har havt til fölge, at alle ytringer af
denne egenskab hos nervesystemet, som tilfældigvis er kommen til
almenhedens kundskab, er bleven betragtet som undergjerninger og har
tjent til overtroens udbredelse og vedligeholdelse. Udgiveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
